Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Jeg kender dit navn, og jeg ved, hvor du bor.«

Sådan lød de første ord, som nordjyske Mogens hørte, da han tilbage i marts måned i år stod ansigt til ansigt med den mand, han i december 2018 havde snuppet på fersk gerning under et tyveri i et supermarked.

Mogens var mødt op i Retten i Hjørring for at vidne mod gerningsmanden.

Hvad, Mogens ikke vidste, var, at retten to måneder forinden ved en fejl havde tilsendt alle Mogens' private oplysninger direkte til gerningsmandens e-boks.

»Jeg blev og er stadig meget rystet. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan være tryg, når man møder op i retten,« siger den ældre herre og fortsætter:

»Min kone var pisse bange efterfølgende. Det er klart, når sådan en bandit, som er kendt for det ene og det andet, ved, hvor man bor. Og endda har vidst det i flere måneder. Frygten for, han pludselig ville komme, sad virkelig i hende.«

Få dage efter retssagen kontaktede Mogens både Retten i Hjørring, Datastyrelsen og Domstolsstyrelsen.

Retten i Hjørring sendte Mogens en undskyldning og understregede, at de havde bedt gerningsmanden om at slette oplysningerne, mens Domstolsstyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at udtale kritik af rettens håndtering af sagen.

Her ses en bid af det brev, som Retten i Hjørring sendte.
Her ses en bid af det brev, som Retten i Hjørring sendte.
Vis mere

Det skyldes, at lovgivningen lyder, at myndigheden skal underrette borgeren samt Domstolsstyrelsen senest 72 timer efter behandlingsfejlen, og da Retten i Hjørring påstår først at være blevet bekendt med fejlen i retten i marts, kunne den ikke have handlet anderledes, lød vurderingen.

Det viser dokumenter, som B.T. har fået indsigt i.

»Jeg tænker 'fandeme nej'! Det kan ikke være rigtig, at de bare kan sidde og tørre deres egen røv ved at sende sådan en standardformulering,« siger Mogens.

Han fortæller desuden, at han først har valgt at fortælle sin historie nu, fordi hændelsen fandt sted kort efter, at han havde mistet sin blot 28 år gamle datter til kræft.

»Prøv lige at høre... Jeg havde lige mistet min datter efter et otte måneder langt mareridt. Så selvom jeg følte mig krænket som bare fanden, så kan man altså ikke rumme særlig meget efter sådan noget,« siger han med en rystende stemme og fortsætter:

»Og så det her oveni? Man bliver sgu da hylet helt ud af den.«

'Mogens' er ikke den 65-årige nordjydes rigtige navn, da han er bange for, at gerningsmanden stadig har gemt hans personlige oplysninger. B.T. er dog bekendt med Mogens' rigtige navn.

Gerningsmanden blev idømt dagsbøder på i alt 500 kroner.

En bid af Domstolsstyrelsens vurdering.
En bid af Domstolsstyrelsens vurdering.
Vis mere

Datatilsynet fortæller, at Mogens' oplevelse bestemt - og desværre - ikke er unik. Tilsynet har i årevis kæmpet med problemet, hvor offentlige myndigheder samt private virksomheder sender personoplysninger til de forkerte.

Det fortæller Allan Frank, cand.jur og sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet.

»Det er et udbredt problem, at oplysninger bliver sendt til den forkerte person. De sager fylder cirka 80 procent af brudene på databeskyttelseslovgivningen,« siger han og fortæller, at Datatilsynet modtager omkring 600 anmeldelser om måneden.

Han påpeger dog samtidig, at Datatilsynet ikke håndterer sager, der behandles i retten, da det er Domstolsstyrelsen eller domstolen selv, som fører tilsyn med disse. Derfor kan han ikke kommentere på Mogens' konkrete sag.

Har du oplevet noget lignende? Skriv til kisb@bt.dk

Ifølge Allan Frank kan det blandt andet være den stigende digitalisering, som er skyld i, at borgeres private data i højere grad ender i forkerte hænder.

»Det har selvfølgelig noget med sagsbehandlingsgangene at gøre. Det er blevet lidt for let at sende til den forkerte. Man kender det jo også selv, når man sidder og sender en mail: Hvis man skriver et par bogstaver, så kan der pludselig dukke et andet navn op, og hvis man har fokus et andet sted, kan man let trykke 'send' for tidligt,« siger Allan Frank.

Det kan Mogens gøre nu

Da Domstolsstyrelsen har afvist at gå videre med sagen, er Mogens' eneste reelle mulighed for at komme videre med sagen at anmelde den til politiet og/eller at rejse en erstatningssag.

Det vurderer Catrine Søndergaard Byrne, der er advokat og ekspert i persondataret.

»Politiet vil så højst sandsynligt høre Domstolsstyrelsens vurdering, men den er de ikke bundet af,« siger Catrine Søndergaard Byrne.

»Hvis han vil anlægge en erstatningssag, vil det normalt kræve, at han har lidt - eller kommer til at lide - et økonomisk tab. Det kan for eksempel være, at han kan få erstatning for omkostninger til at få installeret et alarmsystem, fordi han har været bange for, at gerningsmanden ville dukke op,« fortsætter hun.

Catrine Søndergaard Byrne understreger, at ingen af løsningerne hjælper Mogens' med frygten om, at gerningsmanden stadig kan være i besiddelse af hans oplysninger.

»Men det vil bringe ham noget af vejen og samtidig give domstolen en påmindelse om, at man - især inden for deres sekvens - ikke bare kan nøjes med at sige undskyld,« siger hun.

»Det er en alvorlig sag, så de er faktisk forpligtet til at hjælpe ham. De burde have rådgivet ham i, hvordan han kunne beskytte sig selv,« afslutter hun.

B.T. har været i kontakt med Retten i Hjørring, som beklager hændelsen og kalder den for 'en menneskelig fejl'.

»Vi beklager selvfølgelig dybt. Vi er normalt meget omhyggelige med det, men i det her tilfælde er der sket en menneskelig fejl. Vi vil gøre alt for, at det ikke sker igen,« siger Retspræsident, Niels Otto Jensen.

Har du oplevet noget lignende? Skriv til kisb@bt.dk