Søren driller! Hvornår skal vi se film? Jeg keder mig.

Som lærer kan det være lidt af en udfordring af få styr på en klasse med 25 til 28 elever med krudt i r...

Men hvis ansvar er det egentlig, at der er uro i klasselokalet?

Det er ikke kun lærernes, men også forældrene, der skal blive bedre til at opdrage deres børn til at tie stille.

Det skrev en folkeskolelærer i København, Signe Kløve Dreyer, i søndags i et debatindlæg i Berlingske.

Hos Danmarks Lærerforening er man bevidst om problemet, som folkeskolelæreren beskriver.

»Det er et billede, vi godt kan genkende. Men det er meget forskelligt, om der er ro eller uro i klasserne,« siger formand for undervisningsudvalget, Jeanette Sjøberg

Har du oplevet problemer med uro i dit barns klasse, og formåede I at løse dem? Så skriv et tip til 1929@bt.dk

Signe Kløve Dreyer har været folkeskolelærer i 16 år i København.
Signe Kløve Dreyer har været folkeskolelærer i 16 år i København. Celina Dahl

Hun mener, at der kan være flere årsager til uroen. Det kan skyldes en omfattende inklusionsopgave. Det vil sige, at alt for mange børn med særlige behov skal have særlig støtte, men ofte står læreren alene med opgaven.

»Det smitter af på de andre elever,« siger hun.

For det andet lever vi ifølge Jeanette Sjøberg et mere ‘individorienteret samfund’.

»Der er måske en tendens i tiden til, at forældre sætter barnet i centrum derhjemme. Det giver nok god mening i hjemmet og familien, men det er en udfordring i skolen. For her skal alle elever håndteres og lære at være en del af fællesskabet.

Jeg tror ikke, der findes en universel løsning - sådan er det også på arbejdspladser

»I skolekontekst er man nødt til at tage hensyn, og et af de hensyn er, at der skal være ro i klassen. Det er vigtigt for at få udbytte af undervisningen,« siger Jeanette Sjøberg.

Hun synes dog, det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan skolen vil håndtere uroen, f.eks. gennem skole-hjem samarbejdet, og om de i højere grad vil opfordre forældre med særligt ‘livlige børn’ til at ændre på barnets adfærd.

»Jeg tror ikke, der findes en universel løsning - sådan er det også på arbejdspladser. Der er ofte brug for forskellige regler og normer afhængigt af kultur og elevsammensætning,« siger hun.

Det samme gælder også børnenes brug af mobiltelefoner, der godt nok ikke bidrager til uro i klassen, men som stjæler opmærksomheden fra undervisningen.

»Det håndterer man bedst lokalt ude i skolerne, nogle gemmer dem væk i løbet af dagen, mens andre ikke gør,« siger Jeanette Sjøberg.