Kunne du overveje at skænke et andet menneske den ultimative gave i form af et organ?

Fremover skal flere mennesker overveje netop det, mener Folketingets partier, der for nylig har besluttet, at de inden udgangen af 2021 vil undersøge, hvordan man kan igangsætte nye tiltag for at få flere levende nyredonorer.

»Det ville jo betyde utrolig meget, hvis andre nyresyge ville kunne få samme mulighed som mig for at leve et normalt liv. Jeg har et arbejde, en familie og et dejligt hus på Amager. Jeg havde svært ved at se for mig, at det nogensinde skulle ske, da jeg første gang blev transplanteret,« siger Mikkel Riis-Jørgensen, medstifter af organdonorforeningen 7Liv og nyretransplanteret.

Alene ved udgangen af 2020 stod 368 patienter på venteliste til en ny nyre.

Læg dertil at der også mangler organer til for eksempel hjertesyge, leversyge og lungesyge.

Hovedparten af dem, der venter på et nyt organ, er dog nyresyge, og det er den gruppe af patienter, man kan skaffe levende donorer til, da man godt kan undvære sin ene nyre, modsat eksempelvis sit hjerte eller sine lunger.

»Der er nyrerne, vi har det største behov til at sikre organdonorer til. Der har været færre donationer fra levende donorer, og ventelisterne til nyrer er stadig alt for lange. Som det ser ud i dag, er det ikke muligt at dække behovet for nyretransplantationer med organer fra afdøde donorer,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Mikkel Riis-Jørgensen kender alt for godt til den uvished og fortvivlelse, der er er forbundet med at vente på et nyt organ.

Mikkel Riis-Jørgensen håber på, at vi får flere levende nyredonorer i fremtiden. Foto: Henrik Petersen/Byrd.
Mikkel Riis-Jørgensen håber på, at vi får flere levende nyredonorer i fremtiden. Foto: Henrik Petersen/Byrd.
Vis mere

Han har dog været heldig i den forstand, at han ved begge de transplantationer, han har været igennem, har fået hjælp fra nærmeste pårørende.

I 2001 donerede hans mor sin ene nyre, og i 2013 donerede hans far sin nyre til Mikkel.

»Man sidder jo bare der på sidelinjen og venter på, at man kan komme tilbage og leve et normalt liv. Det sætter man ofte ikke pris på, før det bliver taget fra en. Det er nødvendigt med flere levende donorer, så nyresyge på ventelisten ikke skal vente på et opkald om en ny nyre, der måske ikke kommer,« siger han.

Et af de nye tiltag, som partierne skal se nærmere på, er et øget fokus på anonym nyredonation, så man er ikke er afhængig af at kende en i sin nærmeste omgangskreds, der kan hjælpe, og som er et match.

Mikkel Riis-Jørgensen lever i dag et normalt liv med familie, job, venner og hus på Amager. Foto: Henrik Petersen/Byrd.
Mikkel Riis-Jørgensen lever i dag et normalt liv med familie, job, venner og hus på Amager. Foto: Henrik Petersen/Byrd.
Vis mere

»Det er stort i udlandet, blandt andet i Storbritannien og Holland. Så jeg synes også, det er noget, vi bør se et meget større potentiale i herhjemme,« siger Mikkel Riis-Jørgensen.

Hans anden nyre har indtil videre holdt i otte år. Mikkel håber på endnu otte gode år uden komplikationer – og gerne længere:

»Min nyre er heldigvis i rigtig god stand. Jeg håber, jeg kan nøjes med denne nyre, i takt med at der kommer flere medicinske fremskridt, der kan hjælpe min nyre. Jeg tænker ikke så meget over, at min nyre har en udløbsdato. Det er ikke tanker, jeg kan bruge til særlig meget. Det handler for mig om at få mest ud af livet, hvor jeg er lige nu,« siger Mikkel-Riis Jørgensen.

Regeringen forventer at se nærmere på de nye tiltag til efteråret.