De corona-døde var 82 år i gennemsnit.
De døde dermed ikke tidligere end befolkningen i øvrigt.
Tre ud af fire var over 75 år.
82 procent var såkaldte multisyge, dvs. at de havde andre kroniske sygdomme som hjerte-, lunge- eller nyrelidelser og diabetes.
Det afdækker et dansk studie, som forskere fra blandt andet Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har lavet med tal fra blandt andet Statens Serum Institut.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard stiller det spørgsmål ved, om den økonomiske pris har været for høj med den bastante nedlukning af Danmark i marts.
»Nu, hvor vi ser i bakspejlet, og coronakrisen ikke blev så alvorlig som frygtet, stiller det selvfølgelig spørgsmålet, om vi har lukket for meget ned. Umiddelbart ligger de sundhedsmæssige konsekvenser på niveau med det, vi har set ved en mellemhård influenza-epidemi,« siger Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
Tirsdag kunne finansminister Nicolai Wammen melde ud, at coronakrisen har slået et kæmpe hul i statskassen, som betyder, at han skal ud at finde 207 milliarder kroner.
Bag milliardregningen gemmer sig tusindvis af skæbner, som lider under konkurser og arbejdsløshed.
Samtidig har Danmarks Statistik ikke konstateret øget dødelighed på landsplan under coronaudbruddet.
Som sundhedsøkonom er Jes Søgaard vant til at sætte et prisskilt på et liv. I sundhedsøkonomiske analyser daler prisen på et menneskeliv, jo ældre en patient er.
Har prisen været for høj?
»Jeg vil sige det sådan, at jeg er overbevist om, at kommer der en lignende epidemi om nogle år, så vil vi ikke lukke så meget ned. Det er alt for dyrt. Dels i kroner og øre. Men også fordi der er en lang række andre behandlinger i sundhedsvæsenet, der nedprioriteres,« siger Jes Søgaard.
Derudover er der også den psykiske belastning, som ikke kan gøres op i penge. Ældre, som ikke har kunnet se pårørende. Unge, som har mistet skolegang og muligheden for et almindeligt ungdomsliv.
»Belastningen ved at være indelukket har også været stor for mange familier. Jeg er ret sikker på, at hvis vi ser en ny epidemi om nogle år, så bliver det noget med at inddæmme smitten og skærme de udsatte grupper af,« siger Jes Søgaard.
Jakob Kjellberg, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), fortæller også, at dødeligheden minder om det billede, vi ser under en almindelig influenzaepidemi.
»Det er de sædvanlige risikogrupper, der bliver ramt og dør af coronavirus,« siger han.
»Udfordringen her er, at vi ikke ved, hvordan coronavirus havde udviklet sig, hvis ikke vi havde lukket ned. Dermed bliver det en kontrafaktisk diskussion.«
»Men havde epidemien i øvrigt udviklet sig som en almindelig influenza-epidemi, så er det meget voldsomt, at vi har valgt at lukke hele samfundet ned,« siger Jakob Kjellberg.
Ud over kronisker lidelser viser studiet også, at svær psykisk sygdom og misbrug øger dødeligheden hos coronavirus-patienter.
