25-årige Cecilie Dam Christensen fra Aarhus har fået konstateret coronavirus.
For hende er det dog ikke det, at hun selv er blevet smittet, der fylder. Det er nærmere frygten for at have smittet andre med virussen.
Cecilie Dam Christensen var på skiferie med sin kæreste og nogle venner i østrigske Ischgl i sidste uge.
Om fredagen tager de i alt syv personer hjem fra stedet i en bil, og det er her, at Cecilie og to andre begynder at føle sig utilpasse med feber og ondt i halsen.
Cecilie ringer til vagtlægen i bilen, men får at vide, at hun ikke skal testes, da hun ikke har været i et højrisiko-område.
I løbet af weekenden bliver symptomerne hos nogle af dem, hun har været af sted med, værre, og samtidigt bliver Ischgl vurderet til at være et højrisiko-område.
Cecilie ringer til vagtlægen igen mandag formiddag. Herefter bliver hun podet og testet for coronavirus, og mandag aften får hun besked.
Testen er positiv, og det samme er kærestens test.
Cecilie fortæller, at Styrelsen for Patientsikkerhed har kunnet spore smitten tilbage til en afterski-bar, hvor de talte med en tjener onsdag aften, som muligvis er smittesprederen.
Det uheldige er, at Cecilie på skiferien finder ud af, at hun muligvis har dårligt syn. Da hun ikke har fået at vide, at det måske er bedst at holde sig derhjemme, bevæger Cecilie og kæresten sig ned til midtbyen i Aarhus lørdag eftermiddag til en optiker. Cecilies kæreste prøver også tøj i en Peak Performance-forretning på Store Torv, mens de uvidende render rundt med coronavirus.
»Vi er enormt bange for, at vi har smittet andre. Min kæreste prøvede tøj og fik hjælp af en ekspedient flere gange. Jeg var til optikeren og fik hjælp, og vi stod også i kø,« siger Cecilie Dam Christensen til B.T.
Cecilie arbejder til daglig som sygeplejerske, og hun skulle være startet i et nyt job på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital på mandag:
»Det havde været frygteligt, hvis jeg havde startet på det job tidligere. Specielt fordi det er lungemedicinsk, af alle steder. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke var startet på job og mødt ind.«
Hun fortæller yderligere, at hendes far har astma, og at hun skulle hente sin hund hos dem, da de kom hjem. Heldigvis tog faren alle forhåndsregler og placerede hunden i snor ude foran huset, så Cecilie ikke skulle ind.
Cecilie Dam Christensen fortæller, at det er til at holde ud at have coronavirus. Hun har prøvet værre, men har feber, ondt i halsen og hovedpine. Hun understreger dog, at hun også kan mærke, at situationen ville være en anden, hvis det var hendes bedstemor, der havde det.
Derfor skal situationen tages alvorlig, og folk skal frygte at give det videre til andre, mener hun.
Hun roser derudover Styrelsen for Patientsikkerhed og systemet trods den manglende test lige efter skiferien:
»Jeg kunne have valgt at blive hjemme, men min vagtlæge sagde noget andet, og jeg stoler på vores system. Det gør jeg stadig.«
»Da vi bliver testet positive, så bliver vi ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed. De gennemgår alt ned i mindste detalje. Vi havde en samtale på fem kvarter, hvor vi gennemgik, hvor vi havde været. Man bliver ringet og tjekket op på hver dag,« fortæller Cecilie Dam Christensen.
Cecilie og kæresten får nu tiden til at gå med at lave videodagbog over, hvordan det er at leve i isolation med coronavirus.
