»Hvorfor råber I stadig, wallah.«

»Hold din fucking kæft, mand.«

Ordvekslingen mellem to drenge med anden etnisk baggrund falder samtidig med, at de skubber til hinanden på Hovedbiblioteket i Birkerød.

Det sker, da B.T. – en journalist og fotograf – er taget til Birkerød Bibliotek, der i lang tid har været plaget af en drengegruppe, som ifølge politiet har 'en asocial og provokerende adfærd'.

Unge indvandrere skaber utryghed i Birkerød – blandt andet på byens bibliotek og i parkeringskælderen, hvor billedet er fra.
Unge indvandrere skaber utryghed i Birkerød – blandt andet på byens bibliotek og i parkeringskælderen, hvor billedet er fra.
Vis mere

Vi forsøger at få en gruppe på omkring 10 drenge til at sætte ord på deres adfærd.

For 65-årige Jan Teslak endte det – som B.T. fortalte søndag – i regulær vold.

Han blev i 2018 slået ned på biblioteket og er dermed et ansigt på en årelang udfordring for kommunen og biblioteket:

De unge bruger biblioteket som varmestue.

Da B.T. ankommer til Hovedbiblioteket i Birkerød, sidder de 10 drenge ved computerne: De hænger ud, snakker højlydt og tjatter til hinanden. Nogle af dem har tidligere på dagen hængt ud i parkeringskælderen under biblioteket, der er arnested for hashhandel.

Resten af biblioteksgæsterne ignorerer dem og holder sig på behørig afstand.

Selv kalder de sig blot for 'nogle friske drenge'.

»Vi sidder her. Får varmen. Hygger os. Folk ser ned på os, fordi vi har sort hår. Det er sådan, det har været i flere år. Vi er bare nogle unge, friske drenge,« siger en ung mand i sort hættetrøje på cirka 15 år.

Jan Teslak blev slået ned på Hovedbiblioteket i Birkerød en helt almindelig lørdag eftermiddag.
Jan Teslak blev slået ned på Hovedbiblioteket i Birkerød en helt almindelig lørdag eftermiddag. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Vi plejer at være i ungdomsklubben, men det er ikke vores dag i dag. Vi sidder bare her. Drikker varm kakao og spiller computer. Vi er ikke ude på at lave ballade. Vi er ikke ude på at gøre folk utrygge,« fortsætter han.

Drengene insisterer på, at de ikke vil filmes. Men de vil gerne sige ord. Det er svært at lokke navne ud af dem. Kun én identificerer sig som Muhammed. Alle har en anden etnisk baggrund end dansk.

Vi hører, at I laver noget ballade. Er det noget, I kender til?

»Det er ikke nogen af os, der laver urolighederne. Det kan godt være nogle andre. Men det kan jeg ikke vide,« siger Muhammed.

Kender I dem, der laver ballade?

»Ikke særligt, de er vist ældre end os.«

Vi har hørt, at I har en støjende adfærd her. Har det noget på sig?

»De behøver ikke at være bange for os. Vi er en flok drenge, og vi er lige så søde, som alle andre er,« siger Muhammed.

Er der nogen af jer, der på noget tidspunkt låner bøger?

»Nej,« lyder det samstemmende.

Hvad er det så, I laver her?

»Vi spiller lidt computer og hænger ud.«

Flere støder til, mens B.T. taler med drengene, der umiddelbart er mellem 13 og 17 år.

Jan Teslak blev slået ned på Birkerød Bibliotek efter at have bedt nogle drenge med indvandrerbaggrund om at lade være med at ødelægge inventaret.
Jan Teslak blev slået ned på Birkerød Bibliotek efter at have bedt nogle drenge med indvandrerbaggrund om at lade være med at ødelægge inventaret.
Vis mere

På et tidspunkt ændrer stemningen sig.

»Du skal lave om på vores stemmer, hvis du vil bruge det,« lyder det fra den unge mand i den sorte hættetrøje.

»Hvor ved du i øvrigt fra, at det er os, der laver ballade. Har du talt med de andre på biblioteket og spurgt dem, om de laver ballade,« siger en anden.

De unge står nu i en halvcirkel rundt om B.T.s reporter og fotograf.

Enkelte går helt tæt på.

»Slet den optagelse, og det er nu,« beordrer en mand af afrikansk herkomst.

To tager deres mobiltelefon frem og begynder at optage:

»Her har vi B.T.s latterlige journalist,« kommenterer en dreng med sorte krøller, mens han optager. Han er næppe mere end 12 år gammel.

Drengene virker truende og helt upåvirkede af, at de taler til to voksne mænd.

Situationen eskalerer ikke yderligere. Drengene vælger efterfølgende at gå udenfor. Efter at have sundet sig lidt kommer de ind igen.

En af dem får endda et 'undskyld' over sine læber.

Spørger man medarbejderne på biblioteket, er der dog ingen tvivl.

De unge – også dem B.T. mødte – laver ballade og skaber utryghed.

Men personalet kan intet gøre.

»Folkebiblioteket er jo for alle,« som en ansat siger.