Sent onsdag aften meddelte den terrordømte danske statsborger Ahmed Samsam, at han vil indlede en sultestrejke.

»Han håber på det bedste, og han forventer det værste, fordi det er det, som livet har vist ham,« fortæller lillebroren Osama Samsam til B.T., der torsdag fik bekræftet sultestrejken af hans advokat, Erbil Kaya.

Onsdag aften ringede Ahmed Samsam til sin lillebror fra Enner Mark fængsel ved Horsens.

Osama Samsam kunne med det samme høre, at alt ikke var, som det plejer.

»Han lød meget trist og knust. Det er meget sjældent, at jeg har hørt hans toneleje på den måde. Sidste gang, jeg hørte det, var, da han sad i fængsel i Spanien, hvor han var et mørkt sted i sit liv.«

Ahmed Samsam fik i 2018 en terrordom i Spanien for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat under flere rejser til Syrien.

Men ifølge flere danske medier, heriblandt Berlingske og DR, arbejdede Ahmed Samsam under sine rejser som agent for Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Ifølge DR var en af hans opgaver at videregive oplysninger om danske syrienkrigere.

Under folketingsvalget bakkede et flertal af partierne op om en undersøgelse af sagen. Det er dog uklart, hvor mange partier, der fortsat bakker op, og hvordan en eventuel undersøgelse af sagen skal se ud.

Lillebroren Osama Samsam fortæller til B.T., at Ahmed Samsam i telefonen har sagt, at hans tålmodighed er brugt op, og at han ikke kan klare mere.

Det er udsigten til en uvis fremtid, der har fået ham til at indlede sultestrejken.

»Han er i en situation, hvor han ikke ved, hvad han skal gøre. Han indleder en sultestrejke, fordi det er den eneste måde, hvor han kan påvirke sin situation og få sin sag undersøgt.«

Da Osama Samsam torsdag talte med sin storebror, havde han kun indtaget vand.

»Han kommer til at gå meget langt for, at der sker noget i hans sag.«

Kriminalforsorgen har ikke ønsket at kommentere Ahmed Samsams sultestrejke, da de ikke kommenterer konkrete sager.

Fængslet må dog ikke blande sig i sultestrejken, hvilket fremgår af Kriminalforsorgens egen tjekliste for, hvordan de skal håndtere en sultestrejke.

Efter sundhedslovens paragraf 23 og paragraf 12 i sundhedsbekendtgørelsen må en læge således ikke afbryde en iværksat sultestrejke, »når den utvivlsomt er iværksat af en voksen, habil person, og denne er informeret om sultestrejkens konsekvenser, herunder om at den pågældende ikke vil blive tvangsernæret, hvis den pågældende bliver inhabil, for eksempel bevidstløs.«