Transportminister Benny Engelbrecht (S) og hans ministerium står med et gevaldigt problem.

B.T. er i besiddelse af en 39 sider lang stævning mod ministeriet, der anklages for ikke have undersøgt de fulde miljømæssige konsekvenser af den gigantiske kunstige ø Lynetteholmen i Øresund ud for København.

Ifølge to professorer i miljøret står Klimabevægelsen, der 22. oktober har stævnet ministeriet, med en stærk sag.

Det er ifølge de to professorer ulovligt, at Folketinget på Transportministeriets foranledning har vedtaget at anlægge Lynetteholmen, uden at de samlede miljøkonsekvenser for projektet er blevet undersøgt.

Transportminister Benny Engelbrecht (S).
Transportminister Benny Engelbrecht (S). Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Efter min opfattelse er det i strid med den måde, EU-Domstolen i flere afgørelse har tolket VVM-direktivet. Og stævningen henviser meget fint til de relevante domme,« siger Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, der har læst stævningen.

For at forstå sagen er vi nødt til at skrue tiden lidt tilbage:

5. oktober 2018 præsenterede forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med forhenværende overborgmester i København Frank Jensen en principaftale mellem staten og Københavns Kommune om at opføre den kunstige ø Lynetteholmen.

Et historisk stort anlægsprojekt, der ifølge principaftalen skal lægge jord til boliger til 35.000 københavnere og lige så mange arbejdspladser. Samtidig skal øen ifølge aftalen forsynes med metro og en helt ny ringvej og havnetunnel.

Lars Løkke Rasmussen kaldte projektet et 'kinderæg', der kunne løse tre ting på én gang: 1) Stormflods- og klimasikre København. 2) Afhjælpe boligmanglen i hovedstaden 3) Lede trafikken uden om det indre København med en ny metro og ringvej.

4. juni i år vedtog Folketinget lov om anlæg af Lynetteholmen, og inden årets udgang går arbejdet med at anlægge øen i gang.

Problemet er ifølge Ellen Margrethe Basse, at kun selve anlægget af den rå ø som et jorddepot uden bebyggelse og såkaldt klapning af havbundsmateriale er blevet miljøvurderet, før loven blev vedtaget.

Ingen kender altså de samlede miljøkonsekvenser for blandt andet dyre- og planteliv og luftkvalitet, når øen er fuldt udbygget med boliger, arbejdspladser, veje og metro.

Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig.
Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig. Foto: Transport-, Bygnings og Boligministeriet
Vis mere

Og den går ikke ifølge EUs VVM-direktiv (VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet) og SMV-direktiv (SMV står for Strategisk Miljø Vurdering).

Ellen Margrethe Basse påpeger nemlig, at direktiverne netop skal sikre, at man ikke sætter gang i store planer (jf. SMV-direktivet) og anlægsprojekter (jf. VVM-direktivet), før de samlede miljøkonsekvenser er undersøgt. Man må efter EU-Domstolens fortolkning af VVM-direktivet ikke skære projektet op i mindre dele – også kaldet slicing eller salamimetoden.

Transportministeriet mener ikke, at der er noget at komme efter.

Her henholder man sig til, at Folketinget 4. juni kun vedtog at anlægge den rå ø uden bebyggelse. Boligerne til 35.000 københavnere, metro og ringvej er blot muligheder, som ikke er vedtaget i Folketinget, lyder argumentationen.

»Formelt har Folketinget kun vedtaget at hamre en spunsvæg ned i Øresund og fylde området op med jord. Men reelt har man med principaftalen sat gang i hele projektet,« siger Ellen Margrethe Basse og fortsætter:

»For det er jo meningen -– hvilket også fremgår af principaftalen og andre aftaler – at det skal blive til en ny bydel med boliger til 35.000 personer, egen metro og ringvej, og derfor skal hele projektet miljøvurderes samlet.«

Hun henviser blandt andet til, at et stort flertal på Christiansborg 28. juni i år – blot tre og en halv uge efter Folketinget vedtog anlægsloven – reserverede 12,7 milliarder kroner i 'Aftale om Infrastrukturplan 2035' til at bygge metro og ringvej til Lynetteholmen.

Det er i øvrigt penge, som skal komme fra salg af netop byggegrunde på Lynetteholmen.

»Med de aftaler skyder man sig jo sig selv i foden, når man hævder, at der ikke er konkrete planer om bebyggelse og infrastruktur. Jeg synes, at Kammeradvokatens (på Transportministeriets vegne, red.) argumentation om, at der ikke er nogen plan eller program for arealets anvendelse er meget tynd. Hele ideen med øen er jo, at den skal være en ny bydel,« siger Ellen Margrethe Basse.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh mener, at Transportministeriet og staten »står med et alvorligt problem«.

»Der skulle efter min vurdering have været en miljøvurdering af det samlede projekt. Man skærer det op i dele med den såkaldte salamimetode, og det mener jeg ikke er foreneligt med VVM-direktivet. Det er jo helt klart, at man ikke laver den her jordopfyldning og kunstige ø alene for at kystsikre en del af København,« siger han.

Selvom Klimabevægelsen har stærke argumenter for, at loven er brudt, kan det blive vanskeligt at vinde sagen ved de danske domstole, vurderer Ellen Margrethe Basse.

»Klimabevægelsen burde stå med en velargumenteret sag, men de danske domstole er meget tilbageholdende, når Folketinget har vedtaget en lov, fordi grundloven giver domstolene mulighed for at kontrollere »øvrighedsmyndighedens grænser« – altså blandt andet forvaltningen i ministerierne – men ikke lovgiverne i Folketinget,« siger hun og tilføjer:

»Hvis EU-Kommissionen vil rejse en sag ved EU-Domstolen, vil Klimabevægelsen stå stærkere. For Folketinget må ikke vedtage en lov, der er i strid med EU-lovgivningen.«

Klimabevægelsens advokat, Eskil Nielsen, har i stævningen nedlagt påstand om, at sagen skal have opsættende virkning, så anlæggelsen af øen bliver sat på pause, mens sagen kører ved domstolene.

»Sagen vil formentlig tage årevis, fordi den formentlig skal forbi EU-Domstolen. Jeg mener, at vi har gode chancer for at vinde sagen. Ellers havde vi heller ikke startet den,« siger han.

B.T. har bedt om et interview med transportminister Benny Engelbrecht om stævningen. Det har han afvist at stille op til.

Andre læser også