»Det mindste, jeg kan gøre, er da at gå over på den anden side af gaden, hvis det hjælper kvinder med at føle sig mindre bange og mere trygge.«
Sådan lyder det fra 45-årige Brian Mogensen fra Aarhus. Han er journalist og har noget på hjerte, der for ham ikke handler om politik.
Brian mener nemlig, at de udfordringer, som mænd oplever, blegner i forhold til at skulle gå bange hjem med nøgler mellem fingrene og veninde eller kæreste i telefonen for at skabe en illusion af sikkerhed.
Derfor kommer han med en opfordring til andre mænd:
»Hvad med, at vi lige dropper det sårede mandeego, som er håbløst uklædeligt, og i stedet for at klynke over, hvor uretfærdigt det er, at vi 'ordentlige' mænd skal ses på med de briller, husker, at det ikke handler om os, men om alle de dårlige erfaringer.«
Og de 'dårlige erfaringer' er der tydeligvis mange af blandt kvinder.
Det vidner bevægelsen 'Text me when you get home xx' om, som du formentlig har stødt på en af de seneste dage.
Et opslag med ovenstående tekst har nemlig fået flere end to millioner likes, og det beskriver, hvordan kvinder altid går med en frygt, når de er på vej alene hjem om aftenen. At kvinder skifter til det modsatte fortov, hvis en mand går bag dem, og beder veninderne skrive, når de er nået sikkert hjem.
Et budskab, der er kommet frem, efter Sarah Everard var på vej hjem gennem London onsdag aften den 3. marts, da hun blev kidnappet og myrdet. Klokken var 21.30, og hun var på vej hjem fra en veninde. Hun blev 33 år gammel.
Da budskabet blev delt, begyndte hashtagget #NotAllMen at trende.
Her er agendaen, at ikke alle mænd handler på samme måde som beskrevet i tusinder af kvindernes oplevelser. At man ikke kan sætte alle mænd i bås som voldtægtsforbrydere, mordere eller folk, der fløjter ad piger på gaden.
Men ifølge Brian skal vi vende narrativet om. Han foreslår, at mændene lader det skadede ego ligge og husker, at det ikke handler om 'dig':
»Det er okay, at vi som mænd bliver sure og vrede over at blive sat i bås. Men det er vigtigt at trække vejret og sige, at det ikke er 'mig', det handler om. Men vejen ud af situationen kommer ved, at du også gør noget for at dæmpe den dårlige opførsel, som ender i dårlige oplevelser,« fortæller han.
Brian har tidligere arbejdet som bartender på en whiskybar i Aarhus. Her var det en ren forretningsmodel at smide de mænd ud, som forulempede andre kvinder.
»Den handling skal overføres til den virkelige verden. At hvis man ikke kan holde fingrene for sig selv, så er det ud,« fortæller Brian og fortsætter:
»Eller hvis man er i byen med sine venner og oplever, at de eller nogen opfører sig for grænseoverskridende, så tag fat på dem. Det samme hvis man hører nogen råbe efter kvinder på gaden.«
Måske tænker du, at Brian skal pudse sin glorie. Men faktisk står han selv ved, at han har lagt en uønsket hånd på en kvindes lår:
»Jeg siger ikke, at jeg aldrig har misforstået et signal og lagt en hånd på et lår, hvor det ikke var ønsket. Jeg er en mand. Jeg har været teenager. Jeg har været fuld. Men når det er sket, så har jeg accepteret et nej og sagt undskyld,« fastslår han.
Ifølge Brian er det de erfaringer, som alt for mange kvinder går rundt med, mænd nu 'betaler' prisen for. De erfaringer, der kan gøre det svært ved at være mand i de her såkaldte MeToo-tider'.
Derfor kan han ikke se problemet i, at det er mændene, der eksempelvis bør gå over på fortovet på den anden side af vejen:
»Vi er nødt til at læse vores egne signaler. Hvis man en sen aften går bag en kvinde på gaden, så lad være med at gå tæt på. Gå i stedet over på fortovet på den anden side af vejen.«
Men bliver man ikke bims af at skulle overveje, hvorvidt man bør bevæge sig over på den anden side af vejen? Hertil svarer han:
»Det tror jeg ikke. Vi tager noget medansvar. Er der forskel på, hvad vi skal frygte, eller hvad kvinder skal frygte? Vi skal have ændret diskursen, og det gør vi ved, at flere mænd, der tager medansvar.«
Hos Dansk Kvindesamfund lyder svaret:
»I stedet for at fokusere på, om det er omstændigt for mænd at skifte fortov eller lignende, så bør vi vende spørgsmålet om og se på, om ikke også det er for galt, at så mange kvinder bruger uhensigtsmæssigt meget energi på at tænke over, hvordan man passer på sig selv? At altid skulle tænke over sikkerhedsforanstaltninger, når man skal ud og hjem?« svarer Helena Gleesborg Hansen, forkvinde hos Dansk Kvindesamfund.
Ifølge Helena Gleesborg Hansen har Brian Mogensen fat i den lange ende, og hun ser også 'medansvar' som det gyldne ord:
»Mænd er en del af problemet, og derfor skal de også være en del af løsningen. Det kræver, at vi vender narrativet om, og at mændene tager ansvar. De er nødt til at melde sig ind i samtalen og forholde sig til problematikken med henblik på at finde en løsning,« siger hun.
Drabet på 33-årige Sarah Everard har desuden fået Storbritanniens regering til at varsle nye tiltag i nattelivet, der skal styrke sikkerheden for kvinder og piger på landets gader. Det skriver Ritzau.
Den britiske regering meddeler, at den vil afsætte yderligere 25 millioner pund, hvilket svarer til 217 millioner kroner, til belysning og overvågning af gader.
