Som ung besøgte Gertrud Højlund Paris. En mand forsøgte at voldtage hende, men hun kom væk ved at bilde ham ind, at hun faktisk gerne ville, men lige skulle købe cigaretter først.
På sine tidlige morgenture, før hun møder ind på arbejde i timerne mellem klokken tre og fem om morgenen, bærer den 40-årige tv-vært nu et våben i form af en mulepose med tungt indhold.
Alt dette fortæller hun i en klumme i Alt for damerne. Den kommer i kølvandet på drabet på 33-årige Sarah Everard, der i begyndelsen af marts forsvandt, da hun var på vej til sit hjem i det sydlige London klokken 21.30. En politimand er nu sigtet i sagen.
Det har ført til en bølge af vidnesbyrd fra kvinder over hele verden, der fortæller om deres frygt for at gå på gaden, og protester mod den kønnede form for vold, der oftest rammer dem.
Gertrud Højlund bliver vred ved tanken om, at det skal være hverdag for så mange kvinder.
»Og jeg ved også godt, at risikoen for, at en mand bliver udsat for tilfældig gadevold af en anden mand, faktisk er større. Men måske ville den mand måske have en chance for at give igen, hvorimod jeg formodentlig altid vil være den svageste,« skriver hun.
Derfor er der parkeringspladser, hun helst undgår, et særligt energisk tempo, hun helst vil bevæge sig i, og en følelse af voldsangst og voldsparathed, som næsten altid sidder i kroppen, når hun bevæger sig ud i mørket.
Den 40-årige vært har forberedt en ordveksling, hun kan have med en mand, der vil gøre hende ondt. Hun vil først bilde ham ind, der er videoovervågning.
Dernæst vil hun fortælle ham, at hun træner kampsport, og at han derfor ikke ville vinde, hvis han begyndte at slå på hende.
Og hun ved godt, det ikke er alle mænd, der udgør en fare. Det er heller ikke alle mennesker, der begår indbrud, men det beskytter hun sig også imod.
Men hun ved også, at hendes chancer mod en voldsparat mand vil være langt mindre, end mange mænds ville være.
Hun har ikke lyst til at være bange, men det er hun.
