Skilsmissen mellem EU og Storbritannien koster ikke alene de danske fiskere dyrt.

Også danske studerende med en drøm om at uddanne sig i England skal nu finde den helt store pung frem.

Det har eksempelvis dette års superstudent, Yasmin El Youssef fra Nykøbing Falster, fået at føle.

Selv om hun sled sig til en rekordhøj studentereksamen med et gennemsnit på 12,7, ser hendes drøm om at kunne læse medicin på det berømte Cambridge University nu ud til at være uopnåelig.

Nye regler som følge af Brexit har simpelt hen seksdoblet prisen for en dansk studerende, så det i hendes tilfælde vil koste omkring tre millioner kroner – foruden ophold og bolig i seks år.

»Jeg vil gerne til England, fordi universiteterne rangerer højt på et internationalt niveau, men det handler lige så meget om lyst til at opleve et andet land og møde nye mennesker – altså både at få prøvet noget nyt i livet og samtidig udfordre sig selv fagligt,« forklarer Yasmin El Youssef.

Hidtil har en dansk medicinstuderende på Cambridge skullet regne med en pris på godt 73.000 kroner om året, men fremover kommer prisen til at ligge på godt 470.000 kroner årligt. Eller altså små tre millioner kroner for hele den seks år lange uddannelse på det prestigefyldte universitet.

Den danske superstudent har siden sin studentereksamen i sommer arbejdet fuldtid på Rigshospitalet, hvor hun i uddannelsesøjemed har fået lov til at være en del af en forskningsgruppe og så småt er i gang med sit eget lille forskningsstudium om børn med leukæmi. Hun understreger, at kvaliteten naturligvis også er rigtig god på danske universiteter.

»Jeg starter med at læse medicin på Københavns Universitet om en måned, men hvis jeg – mod forventning – skulle være blevet optaget på Cambridge her i slutningen af januar, hvor man også lægger vægt på meget andet end karakterer, så vil jeg nok se, om jeg på en eller anden måde kan prøve at få finansieringen på plads,« siger hun.

»Legater kan gøre meget, men nok ikke det hele, hvis det drejer sig om så mange penge. Planen er at søge så meget studielån, som jeg kan få. Men der vil sandsynligvis være et restbeløb, som måske kan finansieres af større virksomheder eller andre, som har lyst til at investere i min uddannelse,« tilføjer Yasmin El Youssef.

Netop Storbritannien har hidtil været det land, hvor flest danske studerende tog til for at studere på et udenlandsk universitet – efterfulgt af Spanien og Tyskland.

Og udenlandske studerende er faktisk ifølge B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg af meget stor betydning for universiteterne i Storbritannien – også for eliteuniversiteter som Cambridge og Oxford.

»Det er utrolig vigtigt. I mange år har man satset på, at the best and the brightest fra hele verden søgte til dem. Og med EU's uddannelsessystem Erasmus fik man pludselig en hotline til at få Europas dygtigste hjerner over til forskningsuniversiteterne – betalt af EU. Det har man været rigtig glade for – også som en sikker indtægtskilde hvert år.«

Derfor kan en nedgang i søgningen ifølge Jakob Illeborg blive et problem for nogle af de fineste uddannelsesinstitutioner i verden.

»Netop forskningsmiljøet er blandt dem, der har råbt højest i forhold til faren ved Brexit. Hvis man skal fastholde sin status som et absolut forskningscentrum i verden, så skal man også have verdens bedste studerende på universiteterne. Og også de bedste undervisere. Ellers kan det sætte gang i en ond spiral, der kan få de engelske universiteter til at rasle ned ad ranglisterne,« tilføjer B.T.s internationale korrespondent.