Det er en træt og glad bestyrer af natklubben Boogies, vi fanger onsdag formiddag. Det er dagen derpå efter den store genåbning ovenpå halvandet år med lukkede diskoteksdøre, tomme dansegulve og tørre ølhaner.
»Vi har haft en nat, der er gået over alle forventninger. Det har været en glædens nat, simpelthen,« siger Tommy Andresen, bestyrer på Boogies.
Tommy Andresen har ikke sovet det meste af et døgn, fordi han har haft travlt med at gøre klar til åbningen, og fordi han har været spændt.
»Jeg var lige hjemme et par timer i går sidst på eftermiddagen for at hvile, men jeg kunne ikke rigtig sove. Jeg havde det ligesom børnene, der glæder sig til juleaften.«
Da rådhusklokken slog midnat, var der omkring 100 mennesker i køen på byggepladsen foran Boogies. 40-50 meter kø for at komme på dansegulvet.
»Vores dj havde planlagt at starte stille og roligt, men det kunne han godt glemme. Vi tjekkede Coronapas og stempler, da de stod i køen, og da dørene så åbnede, så fløj gæsterne ind på dansegulvet,« fortæller Tommy Andresen.
»Og så var den en konkurrence blandt nogle af vores gæster om at få den første tequila. Og så var de ellers på dansegulvet fra første minut.«
Der er plads til lige knap 200 gæster på Boogies ad gangen. Og der var så meget tryk på på genåbningsdagen, at personalet tre gange var nødt til at lukke for gæster.
»Det var så fedt at se nye og gamle ansigter, der har det sjovt og godt med hinanden.«
Forud for åbningen var Tommy Andresen spændt på, om gæsterne overhovedet kunne finde ud af at gå i byen længere. Men den bekymring har han allerede pakket til side igen.
»Det var en fuldstændig unødig bekymring,« fortæller han.
Både nye gæster og stamgæster havde fundet vej til Boogies på genåbningsdagen.
Og især gensynet med en gammel kollega fra branchen var noget særligt for Tommy Andresen.
»Jeg ser ham ud af øjenkrogen. Vi har kendt hinanden i 25 år, men vi har ikke set hinanden i det seneste halvandet år. Det var helt specielt.«
Forud for åbningen havde Tommy Andresen bedt om at få lov at åbne to timer tidligere, men det fik han afslag på i Kulturministeriet.
»Det var svært at vente, men selvfølgelig kunne vi det.«
Men da klokken endelig nærmede sig midnat, så kunne Tommy Andresen godt have brugt lidt mere tid.
»Da der var to minutter tilbage, kunne vi godt bruge fem minutter mere,« griner han.
Onsdag morgen opdagede han, at de havde glemt at sætte mærker på toiletterne, så gæsterne kunne finde vej til herre- og dametoilettet.
»Men de fandt vist ud af det alligevel.«
Den næste måned regner Tommy Andresen, at han selv skal stå bag disken alle nætter fra tirsdag til lørdag.
»Det er fantastisk at være tilbage. Det er som at komme hjem,« fortæller Tommy Andresen, inden han lægger sig til at sove for at blive klar til endnu en nat på Boogies.
