Der er oprør på vej.
Den store nordjyske boligforening Plusbolig beskyldes for at plusse til sig selv.
Almenboligforeningen med over 3.500 lejemål har i årevis pålagt deres lejere et gebyr ved renovering, som fastsættes som en procentsats.
Det betyder ifølge flere kritiske lejere, at Plusbolig har presset lejen op og indkasseret ekstra millioner – selvom man ifølge almenboligloven ikke er sat i verden for at lave profit.
»Jeg frygter, Plusbolig laver det her til en forretning for at tjene penge.«
Sådan siger Henning Schøn, formand i en af foreningens afdelinger, der ligger på K. Christensensvej på toppen af Skalborg Bakke i Aalborg. En ekspert bakker formanden op i, at Plusboligs praksis er problematisk.
»Man ønsker at gøre renoveringen så dyr som mulig. Der er ikke noget at sige til, at vi har en kæmpestor husleje med næsten 1.200 kroner pr. kvadratmeter,« lyder det fra den frustrerede formand.
Sammen med flere andre af Plusboligs 60 afdelinger er de gået sammen mod boligforeningen, som de mener har ført dem bag lyset. På et repræsentantskabsmøde i december tilsluttede yderligere to afdelinger sig frustrationen over for boligselskabet og det, formændene selv kalder et ulmende »oprør«.
Henning Schøn fik selv noget af et chok, da han hørte, hvad boligforeningen skulle have for at renovere 20 boliger i hans egen afdeling.
For renovation af tag, vinduer og fuger lød prisen på over 4,5 millioner kroner alt i alt for det tilbud, som Plusbolig selv havde fundet. For arbejdet med at finde tilbuddet tager Plusbolig et honorar, og det honorar er en procentdel af det samlede tilbud.
Altså: Jo dyrere pris for renovering, jo flere penge i boligselskabets kasse.
»Lovgivningen siger, det skal være kostægte. Det er vi enige i. Men det kan gøres enten ud fra en procentsats eller ved at tælle timerne. Ud fra de erfaringer, vi har, så bruger næsten alle den her procentsats,« siger Mette Bach Kjær til B.T.
Boligforeningen bruger med egne ord 'mange ressourcer' på at finde tilbuddet på de 4,5 millioner. Alligevel lykkedes det en ihærdig bestyrelse med Henning Schøn selv iblandt at indhente et andet tilbud.
Pris? Godt det halve – i alt 2,4 millioner kroner.
Ifølge loven er landets over 500.000 almenboliger sat i verden uden at skulle skabe overskud. Når du betaler din leje, går de kun til de reelle udgifter for dig og dine naboer. Men flere formænd og lejere mener, Plusbolig troligt har hevet ekstra penge ind i byggesagshonorar ud fra et fast beløb og derigennem presset lejen op.
»Betalte man en timeløn fremfor procentsats, havde de (Plusbolig, red.) været mere ihærdige på at tjekke op på, hvad der laves. Det ville være mere fair og reelt,« siger Henning Schøn.
Det bakkes op af ekspert og chefjurist i Lejeboligernes Landsorganisation (LLO) Anders Svendsen.
»Jeg kan godt se pointen i beboernes argument. Det er jo netop ikke formålet med de almene boliger, at der skal drives profit på beboerne,« siger han.
Ifølge Anders Svendsen er eksemplet med Plusbolig problematisk:
»Grundlæggende er det ikke sundt, at boligorganisationen kan opnå et højere beløb, jo dyrere arbejdet – og dermed huslejen – bliver. Derfor bør byggesagshonoraret ikke fastsættes som en fast procentdel,« siger Anders Svendsen.
Han fortæller, han har set noget lignende i andre sager, hvor der også er opstået en interessekonflikt.
»Selvom den almene sektor er ‘non profit’, så skal man betale folk deres arbejde. Vi så dog hellere, at man betalte for det faktisk afholdte arbejde i stedet for et fast honorar,« påpeger chefjuristen.
Utilfredsheden med den faste procentsats for byggesagshonoraret fik brænde på bålet under et højdramatisk repræsentantskabsmøde i sommer.
Selv mener flere af boligforeningens afdelinger, blandt andet Henning Schøns, at Plusbolig er på kant med loven. Han bakkes op af Stig Andersen, der er formand for afdelingen Agertoften:
»Vi mener, det er ulovligt. Helt enkelt, så vil man ikke dokumentere, at byggesagshonoraret opgøres 'kostægte'.«
Kostægte betyder, at Plusbolig kun må tage det beløb, de har i reelle udgifter ved rådgivning. Med andre ord – det skal koste det, det koster og ikke mere.
Til sommerens møde blev grøften gravet endnu dybere, da man sløjfede kravet om at dokumentere ‘kostægtheden’.
Plusboligs revisionsfirma mener nemlig ikke, ‘der er noget svar på, hvordan man gør byggesagshonoraret kostægte’.
Ifølge Henning Schøn og lejerne gav revisionsselskabet med vilje ‘ukorrekte oplysninger’ til både formandsmødet i maj og repræsentantskabsmødet i juni. Formålet var at fritage Plusboligs administration for at skulle redegøre for byggesagshonorarerne.
Med tilbagevirkende kraft.
Plusbolig behøver derfor ikke at forklare, hvorfor eksempelvis en afdeling skal betale hele 2,1 millioner kroner i byggesagshonorar.
Mette Bach Kjær, direktør i Plusbolig, mener dog ikke, der er tale om, at administrationen er fritaget for noget – de arbejder inden for de rammer, de har fået fra repræsentantskabet.
»Hvis du tager eksemplet fra Hostrups Have, så blev det jo et helt andet projekt og ikke det, der blev hentet tilbud på i første omgang. Så skal vi være dygtige til at hente det rigtige tilbud, det er jeg enig i. Vi er jo underlagt reglerne i udbudsloven, så vi kan ikke snyde på vægtskålen,« siger hun.
Mette Bach Kjær påpeger i øvrigt, at Plusbolig med procentsatsen agerer fuldstændig som størstedelen af landets boligforeninger.
Men det giver Stig Andersen ikke meget for:
»Plusbolig siger jo selv, at de tager de fire procent som et udgangspunkt, begyndende med små projekter såsom istandsætning af køkkener og badeværelser, hvorimod de hævder at være ganske 'beskedne' i større renoveringssager. Det afgørende er, at man vil opkræve et beløb, hvor man selv sætter størrelsen – procentsatsen er egentlig underordnet.«
