Uro i klasseværelserne og støjende elever, der ikke vil høre på lærernes beskeder, er et stigende problem.
For børneforsker og tidligere formand i Børnerådet Per Schultz Jørgensen falder problemet tilbage på forældrene.
»Mange børn kommer i skole uden at have de nødvendige sociale normer indbygget for, hvordan man opfører sig i et fællesskab. Der er for mange børn, der ikke kan tilsidesætte egne behov. Mange af dem opfører sig som små prinser og prinsesser, fordi de er blevet dyrket lidt rigeligt hjemmefra,« siger han til B.T. om årsagen til problemet.
Børneforskeren kom fredag med et opråb i Berlingske, hvor han rettede kritik mod den måde, som mange børn opdrages på.
Over for B.T. uddyber han sine synspunkter og fortæller, at årsagen til de støjende elever i klasseværelserne er et udtryk for det samfund, som børnene vokser op i.
»Vi har at gøre med et meget individualiseret samfund, hvor alle går ud efter deres egen næsetip og ikke kan se ud over den,« siger han og fortsætter:
»Vi ser også flere børnehaver, hvor børnene mere eller mindre får et frit valg med hensyn til, hvad de selv vil lave og gøre. Den form for selvforvaltningspædagogik er et vildspor. Børn lærer sociale regler ved at indgå i et fællesskab med nogle normer, der skal overholdes.«
Én af dem, der har at gøre med uroskabende og forstyrrende børn til hverdag, er folkeskolelærer Lea Schmidt. Hun fortæller til B.T., at hun ofte oplever forældre, der har problemer med at erkende, hvis deres børn forstyrrer i undervisningen.
»Når jeg henvender mig til forældrene og fortæller, at deres lille 'Oliver' forstyrrer i timerne, så svarer de ofte, at de godt kan se problemet, og at de nok skal snakke med ham om det, men at forstyrrelsen også skyldes en dårlig plads, eller at nogle andre elever snakker til ham,« fortæller folkeskolelærer Lea Schmidt til B.T. og fortsætter:
»De tager ham i forsvar i stedet for at indse problemet og forsøge at tage fat om kernen på problemet. Så det tager lang tid at overbevise forældrene om, at deres barn forstyrrer,« fortæller hun.
37-årige Lea Schmidt har undervist i de sidste 13 år, og hun fortæller, at både hun selv og hendes lærerkollegaer har oplevet en stigning i antallet af forstyrrelser i undervisningen, siden hun startede i lærergerningen.
Hun fremhæver blandt andet en tendens, hvor eleverne føler, at de har ret til at afbryde i undervisningen, og sætter sig selv over fællesskabet som årsagen til de mange forstyrrelser.
»Vi har skabt et individualiseret samfund over tid, hvor alle, både børn og forældre, forventer at blive håndteret over fællesskabet. Det medfører, at børnene ikke accepterer, når der bliver givet en fælles besked.«
»Først når 'Oliver' får besked på at sætte sig ned, 'Louise' får ordre om at tie stille og række hånden op, så hører de efter. Og det tager bare enormt meget af den tid, som vi i forvejen ikke har for meget af,« siger Lea Schmidt.
Problemet med urolige elever og støj i klasseværelserne er noget, som i stigende grad bliver meldt ind fra medlemmerne hos Danmarks Lærerforening, bekræfter næstformand Dorte Lange.
Alligevel mener næstformanden ikke, at problemet nødvendigvis blot skal løses gennem forældrene.
»Man kan sagtens give skylden til forældrene, men der har altid været børn, der har haft svært ved at indgå i fællesskaber, og det er skolens opgave at lære dem, at de indgår i et socialt fællesskab,« siger Dorte Lange og fortsætter:
»Forældrene kan ikke sikre ro i klasserne, for de er ikke med i skole,« udtaler hun.
Ifølge Lea Schmidt har forældrene dog et ansvar for at sikre ro i klasseværelserne.
»Jeg kunne godt bruge, at forældrene var tydeligere i deres grænsesætning over for deres børn i forhold til, hvad de vil acceptere, og hvad de ikke vil. Man kan sagtens anerkende et barns eventuelle frustration og samtidig sige fra over for en forstyrrende opførsel.«
»Skal vi som lærere bruge undervisningstiden på at opdrage på eleverne, så går det også ud over det'‘undervisningsflow', som opstår. Man ryger simpelthen ud af momentum i forhold til at holde fokus på undervisningen, og så skaber det en negativ stemning i lokalet, når man bliver afbrudt, og er nødt til at irettesætte eleverne,« siger hun.
Skal der findes en løsning på de uroskabende børn i klasselokalerne, er forandringen nødt til at ske hjemmefra, ifølge Per Schultz Jørgensen.
Børneforskeren anbefaler forældre at overveje, hvilken form for opdragelse de giver deres børn.
»Forældre skal tænke på at give deres børn en opdragelse, så de lærer at indordne sig under normer og lærer, at der er nogle grænser, og at de skal tage hensyn til andre,« siger han.
