»Sjældent har jeg hørt noget så åndssvagt.«
Sådan lyder reaktionen fra den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen på bloggeren Jaleh Tavakolis beslutning om at dele drabsvideoen fra Marokko på Twitter.
20. december sidste år valgte Jaleh Tavakoli at dele en video på det sociale medie, som viser drabet på enten danske Louisa Vestager Jespersen eller norske Maren Ueland 17. december.
Delingen, som var fuldt bevidst, kan vise sig at være ulovlig, og samtidig ryster det Hans Jørgen Bonnichsen:
»Det kan hun ikke være bekendt. Det er helt ude i skoven. Sjældent har jeg hørt noget så åndssvagt,« lyder det fra den tidligere PET-chef.
Jaleh Tavakoli har til DR fortalt om sin beslutning om at dele videoen, hvilket både danske og norske myndigheder har advaret mod - ikke mindst fordi sagen opfattes som terror:
»Både myndighederne og mainstream-medierne i Danmark skrev ikke i første omgang, hvad der var sket andet end, at en dansk kvinde var blevet dræbt.«
»Siden skrev de så om de to videoer, men altså alene fordi de var blevet spredt på internettet. Altså både videoen, der viser en henrettelse, og videoen, hvor der bliver sværget troskab til Islamisk Stat,« siger hun til mediet.
Det ræsonnement køber Hans Jørgen Bonnichsen ikke:
»Det er jo helt åndssvagt. For mig at se er der to hensyn at tage: Det første er hensynet til de pårørende, som for mig er det vigtigste. Det kan være med til at placere grufulde billeder på nethinden hos dem, som allerede kæmper med det her.«
»I den forbindelse er der også det overordnede hensyn til andre mennesker, som ikke nødvendigvis ønsker at se de grusomme billeder,« siger eksperten, som kommer til det andet hensyn:
»Deling af videoen kan også have den effekt, at den er med til skabe mere frygt i befolkningen, som ikke tør at leve deres liv normalt.«
»Det er at gå terroristernes ærinde, hvis man deler videoen, for det første offer ved terror er vores tryghed. Og man kan være medvirkende til at sprede frygt, hvis man deler videoen,« forklarer han.
Over for DR fortæller en ekspert i strafferet, at der kan være en god sag for anklagemyndigheden, som har valgt at gå ind i sagen om delinger af drabsvideoen:
»Vi har heldigvis aldrig haft sager, hvor vi skulle tage stilling til, om en video af et drab er omfattet af paragraf 264 d.«
»Men efter min vurdering vil Anklagemyndigheden stå med en ret god sag af den simple grund, at de pårørende på ingen måder ville ønske, at en sådan video skulle florere på internettet,« siger lektor i strafferet ved Syddansk Universitet Henning Fuglsang til DR.
Som B.T. tidligere har kunnet beskrive, er familien til danske Louisa Vestager Jespersen blevet spammet med ubehagelige beskeder og grusomme billeder på Facebook.
Derfor har familien lukket deres private profiler.
»Vi er blevet bombarderet af mange mærkelige mennesker. Nogle gode, men også folk, der har skrevet, at min datter har godt af, at hun er død. Der var også mange folk, der ansøgte om venskab og lagde videoer på profilerne,« fortalte Helle Jespersen, mor til Louisa Vestager Jespersen til B.T.
B.T. arbejder på at få en kommentar fra Jaleh Tavakoli.
