Svenske såkaldte børnesoldater skal skræmmes fra at begå kriminalitet på dansk jord.
Det foreslår De Konservative i kølvandet på en række voldsomme forbrydelser begået af svenskere i København.
Partiet har tirsdag delt sit bud på en kampagne målrettet svenskerne:
»Kära »Jappara«. År 2020 dömdes tvä svenska män till 20 ärs för mord i Danmark. De var båda 17 år gamla. Håll dig borta,« står der i den kampagne, Konservatives Mai Mercado har lagt op på X.
'Jappare' er et svensk slangudtryk for drabsmænd, og et udtryk der er brugt i en gruppe i en på det sociale medie Telegram, hvor alt fra kast af granater til drab i Danmark er blevet udbudt til hundredtusindvis af kroner.
Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp udtaler til til B.T., at det er tvivlsomt, om en informationskampagne vil gøre en markant forskel, fordi der i flere tilfælde er tale om unge under 18 år og med lav impulskontrol:
»Du tænker ikke på konsekvenser som teenager, din hjerne er først færdigudviklet som 23-årig,« påpeger Ranstorp.
Men Mai Mercado, retsordfører for Konservative, tror på, at det vil have en effekt:
»Pointen er at få så mange værktøjer som muligt i spil i kampen mod svenske lejemordere, og hvis det kan afskrække bare én, så synes jeg, man skal tage det i brug,« siger Mercado.
Hun henviser til, at Rigspolitichef Thorkild Fogde har sagt, at de svenske unge simpelthen ikke ved, at strafferammen i Danmark er markant højere end i Sverige, særligt i forbindelse med bandekriminalitet.
Derfor bruger Konservative i kampagnen eksemplet med de to 17-årige fra en svensk bande, der var med til at begå et dobbeltdrab i Herlev.
Deres straf blev fordoblet, fordi der var tale om banderelateret kriminalitet.
I Sverige får mindreårige som udgangspunkt maksimalt fire års fængsel.
De to 17-årige fik dog ikke 20 års fængsel, som der står i Konservatives opslag, men endte med 16 år i Østre Landsret.
Der er tale om international kriminalitet med bagmænd i lande udenfor Europa, er det her ikke et symbolsk forslag i forhold til at fokusere på løsninger, der faktisk vil gøre en forskel?
»Det er jo børnesoldaterne, der skal indse, at straffen er markant hårdere, og det vil jo være en stor lussing til bagmændene, hvis de unge ved, at de ikke bare risikerer fire år i fængsel,« siger den konservative ordfører, der understreger, at hun bestemt ikke mener, det vil løse problemet, men at det er ét ud af flere løsninger.
'De læser nok ikke aviser'
Mai Mercado vil ikke umiddelbart selv stable en konservativ kampagne på benene, da hun mener, det vil have mere effekt, hvis det kommer fra myndighederne.
Er det svenskerne eller danskerne, der skal stå for kampagnen?
»Nu ville det jo ikke være første gang, den danske stat havde indrykket annoncer i et andet land, men hvis Hummelgaard vil drøfte det med sin svenske kollega, så er jeg lidt ligeglad med, hvem der står som afsender.«
Sidst rykkede Inger Støjberg annoncer ind i aviser i Libanon, men de her mindreårige læser vel ikke aviser?
»Nej, jeg har ikke indtryk af, den her målgruppe læser avis, jeg forestiller mig, at det ville give mening på sociale medier.«
Og netop det er forfatter Diamant Salihu enig med De Konservative i.
»Det kan måske have en effekt, hvis de offentliggør det på Instagram, TikTok, Telegram og de andre netværk, hvor de her teenagere er til stede,« udtaler han til B.T.
Han har som prisbelønnet journalist et indgående kendskab til bandemiljøet i både Sverige og Danmark og er forfatter til bogen 'Indtil alle er døde' om opgøret mellem Stockholm-bander Shottaz og Dødspatruljen.
Han følger situationen med de svenske unge tæt, og han er bestemt ikke afvisende overfor, at en kampagne kunne virke på nogle – dog langt fra alle, da mange rekrutteres blandt ekstremt desperate og sårbare mindreårige:
»Jeg er ikke sikker på, kampagnen vil gøre en forskel for dem. Men måske for nogen,« siger forfatteren og tilføjer, at det er helt afgørende for, og en kampagne vil virke, at den ikke kun målrettes de mest udsatte områder:
»De er nødt til også at fokusere på de middelklasse unge, herunder piger, der er villige til at indgå i de her voldelige banderelationer,« påpeger Diamant Salihu.
Han tror dog selv mere på, at bandekonflikten løses ved at tackle de internationale bagmænd, som sidder i lande udenfor Europa og trækker i trådene.
»Det kan være i en form for nordisk pagt mellem landene, eksempelvis ved at lægge økonomisk pres på de lande, hvor de her internationale eftersøgte kriminelle bor og bruger penge,« siger han til B.T.
Også SF har udtalt til B.T., at svenskerne bør gøre en indsats for at sprede budskabet om markante danske straffe.
Onsdag den 21 august mødes justitsminister Peter Hummelgaard (S) med den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer for at drøfte problemerne.
