Findes der huller i markedet, der kun kan spottes af kvinder? Bibbi Dimitrovas virksomhed, HeartCup, er i hvert fald vokset ud af en barsk historie, som kun en kvinde kan erfare. Den historie har hun valgt at dele – både for at andre kvinder skal være bedre forberedt på at få børn alene og for at aftabuisere menstruation.
I kirsebærtræet foran Bibbis romantiske kolonihavehus i Søborg svinger en enlig gynge fra en af træets tykke grene i vinden. Det er næsten, som om vinden vifter med dét, Bibbi allerhelst vil have, men ikke kan få. Et barn.
I dag er hun 41 år. Stifter og ejer af virksomheden HeartCup og arbejder ved siden af fuld tid som partnerchef i Codan.
»Da jeg første gang forsøgte at blive gravid, var jeg 27 år gammel. Min daværende kæreste og jeg prøvede i flere år, men det lykkedes ikke. Dengang kunne man ikke måle ægkvaliteten med en blodprøve, det krævede flere ressourcer. Derfor blev kvinden først tjekket, når mandens sædprøve ikke fejlede noget.«
»Vi troede, det var min ekskæreste, og det endte med at ødelægge forholdet, fordi alt handlede om at blive gravid. Det var slet ikke romantisk og lykkeligt, som jeg havde forestillet mig, det ville være, når jeg skulle stifte familie.«
Bibbi og ekskæresten valgte at gå fra hinanden, og ikke ret lang tid efter blev han far. Bibbi blev ikke ramt af misundelse, men det satte en bekymring i gang hos hende.
»Det var hans største drøm, så i dag er jeg selvfølgelig glad på hans vegne. Men det betød, at jeg blev nervøs for, at det var mig, der var noget galt med. Derfor ringede jeg til lægen og forklarede min situation. Jeg blev tjekket og rost til skyerne for min fertilitet. Lægen sagde, at jeg var fertil som en 20-årig, så jeg åndede lettet op. Samme dag besluttede jeg mig for, at hvis jeg ikke havde en kæreste, når jeg var 35 år, så ville jeg gøre det selv.«
Årene gik, men prinsen på den hvide hest kom ikke forbi, og i 2014 fyldte Bibbi 35 år.
»Da jeg fyldte år, var det stadig min backup-plan, men jeg havde en masse undskyldninger for ikke at gå i gang. Jeg havde brug for at bygge rede, så jeg fik fat i en større lejlighed og skiftede min Mini Cooper Capriolet ud med en Volkswagen Polo. Så fyldte jeg 36 år og havde virkelig bygget rede, så jeg tog tilløb og sprang ud i mit eget projekt baby.«
Bibbis tilløb bestod ud over bolig- og bilskift af grundig research. Det var vigtigt for hende at være bevidst om det liv, som hun ville komme til at give et donorbarn, forklarer hun. Men forløbet var knap begyndt, før hun blev slået ud af kurs.
»Jeg tog til lægen og fik besked om, at jeg skulle opereres. Jeg troede, at der var sket en fejl, og insisterede på, at jeg skulle have strå, som man kalder donorsæden, man bliver insemineret med. Men det var ikke en fejl, og her begynder hele cirkusset.«
»Min fertilitetslæge havde opdaget nogle muskelknuder i mit underliv. Jeg syntes, at det lød voldsomt med en operation, og henvendte mig til privathospitalet Hamlet for at få en second opinion, og de sagde, at jeg ikke skulle opereres, fordi muskelknuderne lå et risikabelt sted. Jeg bragte Hamlets vurdering videre til min fertilitetslæge. Han var ikke enig, men kunne godt se, hvad de mente.«
»Min læge kunne mærke, at jeg var meget i tvivl. Derfor sagde han, at beslutningen var min, men jeg skulle vide, at det kunne blive meget svært for mig at blive gravid – jeg troede dog ikke, at det ville blive SÅ svært. Det viste sig nemlig, at muskelknuderne sad sådan, at de faktisk fungerede som en spiral. Det forklarede, hvorfor jeg aldrig blev gravid med min ekskæreste.«
Bibbi valgte ikke at blive opereret, og fertilitetsbehandlingen blev igangsat. Der findes flere måder at fertilitetsbehandle på alt efter årsagen til den ufrivillige barnløshed. Insemination (IUI), som var den type behandling, Bibbi startede med, udføres ved, at man via et tyndt kateter fører sæd op i livmoderhulrummet, når kvinden har ægløsning – det er dette, der sker, når man placerer strå. Det kan lyde ligetil, men mange faktorer spiller ind, og fra allerførste insemination oplevede Bibbi problemer.
»Den søde sygeplejerske, der skulle placere strået i mig, opgav efter mange forsøg, fordi hun ikke kunne føre det ordentligt ind. Det viste sig, at det var muskelknuderne, der blokerede. Ved det offentlige fik jeg seks gratis inseminationsforsøg, og jeg opbrugte desværre alle uden at blive gravid.«
»Derfor fik jeg besked om, at næste step for mig ville være, at jeg skulle have taget nogle æg ud, som så skulle befrugtes og lægges retur – mange kender det nok som reagensglasbehandling (IVF).«
I forbindelse med reagensglasbehandling gives der normalt hormonstimulering, så der kan tages flere æg ud fra æggestokkene. Bibbi havde mange æg, men det er desværre ikke altid nok.
»Jeg fik små doser hormon, og hver gang blev der taget ni-ti æg ud, hvoraf cirka halvdelen blev befrugtet. Men æggene døde på den femte dag, hvor de skal blive til noget, der hedder en blastocyst, og når dette sker, skal ægget lægges op i livmoderen. Af alle de æg, der blev befrugtet, fik jeg kun sat ét tilbage … Desværre blev jeg aldrig gravid.«
Her går hun i stå. Hun undskylder. Får tårer i øjnene og slår sig på låret, som om hun prøver at ruske sig selv tilbage til den fattede udgave af sig selv. Hun kigger ud i haven, hvor gyngen vugger rytmisk frem og tilbage, tørrer øjnene, tager en dyb indånding og fortsætter:
»Hormonerne påvirkede min krop meget. Jeg tog 13 kg på, men det allerværste var min menstruation. Jeg gik fra ikke at bløde ret meget til at styrtbløde. Det var lige meget, om jeg brugte bind eller tampon. Jeg blødte generelt igennem. Jeg har aldrig forstået, når andre menstruerende blødte igennem, for jeg har aldrig kunnet forholde mig til det,« fortæller hun. Det kan hun nu.
Bibbi undersøgte de muligheder, hun havde, og hørte om menstruationskoppen, der er en kop – typisk i medicinsk silikone – som man opsamler menstruationsblod med i stedet for at absorbere det i tamponer og bind.
Man slipper for bekymringer for lugtgener eller lækage, og de er smarte, fordi de er billige, fri for kemikalier og miljømæssigt kan erstatte 3.200 bind og tamponer over en tiårig periode.
»Jeg syntes, at det lød genialt. Jeg gik på apoteket, hvor jeg blev spurgt, om jeg havde født. Ekspedienten anede selvfølgelig ikke noget om min situation, men jeg var så sårbar og følte, at der blev tværet i det. Jeg fik så en menstruationskop i blød silikone, fordi jeg ikke havde født. Men det fungerede ikke for mig.«
»Jeg blødte ved siden af, fordi den ikke kunne folde sig ud på grund af, at min bækkenbund er meget stærk. På det her tidspunkt vidste jeg ikke ret meget om menstruation, og jeg tænkte faktisk, at det var mig, der var forkert. Jeg kunne ikke blive gravid, og selvfølgelig kunne jeg heller ikke bruge en menstruationskop.«
Heldigvis opdagede Bibbi på en rejse til USA, at det ikke var hende, der var noget galt med. USA har et langt større marked, og endelig fandt hun et produkt, der passede til hendes behov.
»Der åbnede sig en helt ny verden for mig inden for menstruationsprodukter. Der var ti forskellige menstruationskopper at vælge mellem, og til min store lykke fandt jeg en menstruationskop, der passede til mig og reddede min hverdag.«
Bibbi kæmpede videre for at få et barn, men hun havde tiden imod sig, for i Danmark fertilitetsbehandler man kun kvinder, indtil de er 41 år. På samme tid var fertilitetsbehandlingen og al planlægningen udmattende, og kroppen krævede sine pauser. Kampen sluttede brat, da Bibbi i oktober 2020 fik fjernet sin livmoder på grund af muskelknuderne. Det ændrede noget fundamentalt i hendes selvopfattelse.
»Jeg har altid set mig selv som en stærk kvinde, der kan klare alt. Det er én ting at være ufrivilligt barnløs, oven i det fik jeg fjernet min livmoder. Den operation har taget hårdt på mig, hvilket betød, at jeg har lært en ny side af mig selv at kende. Jeg var pludselig ikke stærk, jeg var vildt ked af det, og når jeg gik tur med min hund, trillede tårerne ned ad mine kinder, selvom jeg gik midt på gaden. Jeg gik fra at være supersocial til ikke at kunne overskue andre menneskers selskab.«
Drømmen om moderskab har været livslang for Bibbi. Hun har kæmpet og tabt en barsk kamp, men tror på, at hun skal skabe en mening med de ting, hun har lært gennem de sidste 14 år.
»En dag slog det mig, at jeg måtte fortælle min historie og hjælpe andre, så de ikke kom til at sidde i samme situation som mig. Jeg skulle udvide det danske marked for menstruationskopper. Det gav mening for mig, fordi menstruationen er vigtig, når man vil være gravid. Man tæller fra første menstruationsdag, når man skal regne ud, hvornår man har ægløsning.«
»Derudover havde min egen menstruation ændret sig enormt, og jeg havde selv behov for et produkt, som kunne imødekomme min kraftige blødning. Der findes så mange forskellige menstruerende, og det der med onesize eller et produkt, der kan bruges af alle, er bare ikke optimalt for nogen. Herhjemme har vi hidtil haft et mindre udvalg, men HeartCup har udvidet med to modeller i tre størrelser – en blød og en fast, og for at inkludere alle køn fås kopperne i tre farver.«
Ud af tankerne og behovet for at skabe mening sprang HeartCup i begyndelsen af 2020. HeartCup blev Bibbis hjertebarn og en måde at udvise søstersind på. Hun fortæller, at HeartCup faktisk er kommet til verden i kolonihavehuset, og det er her, hun pakkede de første pakker med HeartCups.
Hun viser en HeartCup-æske, hvor sloganet 'Don’t waste' står skrevet på låget lige under logoet, der har sin helt egen historie.
»I april 2020 flyttede jeg herud i mit kolonihavehus, og jeg gik og spekulerede på ting som logo og navn. Hen over hækken tilbød min nye genbo Joy-Ann, der er grafiker og har Darling Design på Østerbro, at lave et logo til mig. Jeg ville gerne have et hjerte og en dråbe blod med i logoet. Hjertet skulle symbolisere at give liv, og blodet skulle symbolisere, at liv kommer af blod.«
»Min genbo kom med et udkast til et logo, der var helt genialt. Når man skal sætte menstruationskoppen op i skeden, folder man den som et 'C'. Men ud over at ligne et 'C' ligner det et hjerte med en dråbe indeni, og det havde hun fået øje på. Derfor er mit logo faktisk en menstruationskop, der er foldet klar til at sætte op. Når man vender det på hovedet, ligner det kvindens baller og livmoder. Så det er både mit logo og min historie.«
»Der er en mening med alt ved HeartCup – lige fra emballagen til logoet. Jeg har brugt min egen historie til at skabe det her produkt, der også skal videregive et meget vigtigt budskab fra mig. Jeg vil gerne minde folk om, at vi kun har ét liv. Og vi skal gøre, hvad der gør os glade – imens vi kan. Hvis jeg havde forsøgt at få børn tidligere, var jeg måske mor i dag. Man fortryder aldrig de børn, man får, men man fortryder for altid de børn, man ikke fik.«
