Oliver Bjerrehuus var 13 år gammel, da hans mor, Suzanne Bjerrehuus, mødte finansmanden Asger Aamund. Det allerførste møde gjorde ikke stort indtryk, for som Oliver Bjerrehuus siger: ‘Der var så mange mænd i min mors liv’. Men Asger Aamund var den mand, der blev hængende og blev papfar i Oliver Bjerrehuus’ liv.
»Asger havde en fed lejlighed ved Marmorkirken, en hvid slædehund, der måtte ligge i sofaen, og så havde han MTV.«
Dét gjorde indtryk på den 13-årige, men ellers havde han ikke høje forventninger til sin stedfar.
»Min mor havde datet mange mænd, så jeg var en taknemmelig dreng. Jeg vidste godt, at han ikke gad lege med mig. Han havde ingen interesse i mig og gad ikke spille fodbold. Det gjorde ondt på min mor, men det betød ikke så meget for mig. Jeg var teenager og blev en værre ballademager.«
Mens Tina Myung Povlsen i bogen ‘Hun er jo bare 4’ har beskrevet, hvor svært det var for hende at blive papmor, kan Oliver Bjerrehuus berette om sine oplevelser med at blive papsøn.
Da Asger Aamund og Suzanne Bjerrehuus flyttede sammen, ændrede hans hverdag sig.
»Jeg følte, at jeg mistede min mor og mistede mit hjem.«
To hanner
Indtil da havde Oliver Bjerrehuus haft en ‘ideel base’ i det kollektiv på Trianglen, hvor han boede med sin mor.
»I hverdagene var jeg hos min mor og i weekenden hos min far. Det var en tryg base, hvor der, selv om der var fester og gang i den, var roligt at være for et barn. Der var plads til alle - også mine venner. Men pludselig blev min base berørt, hvis der var ændringer i forholdet mellem min mor og Asger. Når de skændtes, rokkede det min base, det havde jeg aldrig oplevet før.«
På plussiden talte, at Asger Aamund var ‘sindssyg god til at lave mad’.
»Til gengæld var der ikke plads til mine venner derhjemme, det brød jeg mig ikke om. Men han havde et trumfkort - Malou (Aamund, Asger Aamunds datter, red.). Jeg syntes, at det var en fair deal, at han fik min mor, og jeg fik Malou, der var 18 år, som søster. Jeg holdt meget af Malou og Martin (Asger Aamunds børn, red.), men jeg holdt ikke af Asger. Vi var to hanner.«
Hos Asger Aamund og Suzanne Bjerrehuus var der regler og krav.
»Asger sagde fra over for min mor og var stejl. Han er en moneymaker, og folk, der tjener penge, er fokuserede. Han kunne lide orden, og at der var tjek på det hele. Pludselig skulle jeg til at sige, om jeg spiste med om aftenen. Hvis jeg havde glemt krummer eller gryder og tallerkener med spaghettisovs på køkkenbordet, så lå de i min seng, når jeg kom hjem. Det var så strengt, for nogle gange var det Malous gryder. Det var en stor forandring for mig.«
Selv far
I dag er det Oliver Bjerrehuus, der gerne vil vide, om hans 17-årige søn Oscar kommer hjem til aften, og hvor mange venner der skal spise med. Han hører sig selv sige ting som: ‘Skyl fucking tallerkenerne af og sæt dem i opvaskeren. Hvor svært kan det være?'
Dengang i 1988, da han flyttede sammen med Asger Aamund, syntes Oliver Bjerrehuus, at papfaren var ‘mega streng’.
»Men han havde jo nosser.«
F.eks. når han ikke ville have, at Oliver Bjerrehuus og alle hans venner vaskede sig i hans dyre Alain Delon-shampoo, og som konsekvens endte med at bygge sit eget badeværelse.
I tidligere interview har Suzanne Bjerrehuus fortalt, at det anspændte forhold mellem hendes mand og søn var tæt på at koste kærligheden.
»Der var en periode, hvor vi skændtes så meget over Oliver, at jeg tænkte, at det her gider jeg bare slet ikke mere. Nu kan det kraftdejseme være nok. Jeg var rasende, jeg tænkte, 'den gamle Djengis Khan'. Jeg var så tosset,« sagde hun i Ekstra Bladet i 2009.
Men de holdt sammen, og i dag har forholdet mellem de to mænd ændret sig. Af kampene med Asger Aamund har Oliver Bjerrehuus lært, at ‘de forhold, der er hårdest i starten, også er dem, der bliver bedst i længden’.
»Det er lidt ligesom, at den musik, man synes er sværest at lytte til i begyndelsen, er den, der kommer til at give én flest oplevelser i det lange løb. I dag synes jeg, at Asger er er en skideskøn fyr. Han er der for min mor og passer på hende.«
Er der kærlighed mellem jer i dag?
»Du får det til at lyde så forkert…,« griner han og fortsætter:
»Altså, Asger er ikke en mand, der krammer. Jeg krammer hele verden - hunde og babyer ... Jeg vil hellere sige, at der er total anerkendelse.«
