Kaffen er klar, og det eneste, der nu mangler, er et lille skvæt mælk. Men datomærkningen på mælkekartonen viser, at datoen er overskredet, og det får mange danskere til at hælde den ud i håndvasken.

'Ofte god efter'.

Det er de tre ord, der fremover vil stå ved siden af datomærkningen på Arlas 92 millioner mælkekartoner for at stoppe madspild.

Alt for mange hælder nemlig mejeriprodukter i vasken.

Også selvom de ikke fejler noget.

Hele ti procent af madspildet i Europa skyldes faktisk forvirring omkring datomærkningen.

Men nu laver Arla mælkekartonerne om, så man selv skal vurdere, om mælken er for gammel.

Selina Juul, stifter af organisationen 'Stop Spild Af Mad', er positiv over for Arlas nye initativ.

»Det er helt klart et skridt i den rigtige retning, for vi ved, at tvivl om datomærkningen er en kilde til madspil. Nu glæder jeg mig bare til at se, hvordan forbrugerne tager imod det,« siger Selina Juul til DR.

Hun opfordrer samtidigt andre fødevareproducenter til at følge efter og gøre det samme.

Hun håber, at datomærkningen også snart vil være at finde på youghurter.

Også Carlsberg, Løgismose, Meyers, Thise og Toms har tilføjet de tre ord på særlige varer.

Indtil nu har der været to forskellige former for datomærkninger på europæiske fødevarer.

Der har enten stået 'bedst før' eller 'sidste anvendelsesdato'.

'Bedst før' er også et forsøg på at få forbrugerne til selv at tage stilling til, om produkterne er for gamle.

Ifølge DR viser undersøgelser dog, at 50 procent af europæerne ikke forstår forskellen.