Den 26. marts kom der en ny opdatering til iPhone og iPad - kun tre uger efter den seneneste opdatering.

Og Apple anbefaler i den forbindelse, at man ikke venter med at opdatere.

Der er nemlig fundet en sikkerhedsbrist, som betyder, at internetsider med urent mel i posen kan få adgang til information fra andre sider, man har haft åbnet på mobilen, skriver dagbladet.no

Og den fejl er altså rettet i den nyeste opdatering (iOS 14.4.2).

Normalt kan man godt vente lidt med at opdatere sin mobil, men lige i det her tilfælde lyder anbefalingen altså, at man hurtigst muligt får opdateret, så man undgår at blive udnyttet af suspekte internetsider.

Helt praktisk går du ind i 'Indstillinger' på din mobil eller iPad. Trykker på 'Generelt' og derefter 'Softwareopdatering'. Herefter trykker du 'Hent og installer'.

Hvis du ikke har tid til at opdatere mobil eller iPad, kan du stadig godt bruge den.

Du skal bare være bevidst om sikkerhedsbristen og undgå at åbne tvivlsomme eller mistænkelige sider.