Vinduer, der er tvunget ind i en rund facade med synlige skruer, et byggeri, der lukker sig om sig selv, og arkitektoniske drømme, der aldrig er blevet realiseret.

Det er ikke småting, der står i vejen for, at journalist og arkitekt Ane Cortzen forelsker sig i Cabinn på Kalvebod Brygge i København.

»Der er meget galt med byggeriet. Det er kæmpe gigantiske bygninger, der ikke inddrager omgivelserne. Hele udtrykket er bombastisk og lukket,« forklarer hun.

I årenes løb er det generelt ikke mange rosende ord, der er blevet sendt i retning af det grå murstensbyggeri, og nu får byggeriet igen én over nakken i DR-programmet 'Er der en arkitekt til stede?'.

Ane Cortzen sammen med Niels Fennet, direktør for Cabinn og bygherre på det omdiskuterede byggeri.
Ane Cortzen sammen med Niels Fennet, direktør for Cabinn og bygherre på det omdiskuterede byggeri. Foto: DR Presse
Vis mere

I programserien besøger Ane Cortzen nogle af de mest udskældte byggerier i landet – og i den forbindelse mener hun ikke, man kan komme uden om dét, der i 2020 stod færdigt som 'Danmarks største hotel'.

»Der er foretaget nogle mærkelige valg arkitektonisk og byggeteknisk, og det handler ikke om smag. Smag kan vi altid diskutere. Men det her er et fejlslagent byggeri. Det er ikke blevet, som det var tænkt, og det er det, der er problemet,« siger hun.

Ane Cortzens kritik bider dog ikke som sådan på bygherre og direktør for Cabinn, Niels Fennet. Han forklarer i DR-programmet, at han grundlæggende »er meget tilfreds« med byggeriets udfald.

Han har nemlig fået hjælp af arkitekter, men han har også truffet valg på egen hånd, hvilket han, ifølge lokalplanen, er tilladt som bygherre.

Hotel Cabinn Copenhagen på Kalvebod Brygge.
Hotel Cabinn Copenhagen på Kalvebod Brygge. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Den oprindelige plan for hotellet er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, men siden er tegnestuen trådt ud af projektet, og i dag er det blot den geometriske grundform fra den oprindelige tegning, der er blevet realiseret.

Og det er Ane Cortzen langtfra imponeret over. Særligt facadens vinduespartier springer hende i øjnene:

»Der er sat lige vinduer ind på rundede hjørner, og skruer er sat halvt ind for at holde dem på plads. Byggeteknisk er det vanvittige og mærkelige løsninger, og byggeriet har et meget tungt og lukket udtryk,« siger hun.

Det er som nævnt ikke første gang, at hotellet bliver udsat for arkitektonisk næserynken.

CabInn Copenhagen nederst i billedet, som hotellet ifølge arkitekttegningerne kommer til at se ud. Fotograf:  Dorte Mandrup Arkitekter
CabInn Copenhagen nederst i billedet, som hotellet ifølge arkitekttegningerne kommer til at se ud. Fotograf:  Dorte Mandrup Arkitekter
Vis mere

Blandt andet fik den tidligere cykelrytter Brian Holm, der er uddannet murer og er konservativt medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, sig allerede i 2019 lidt af en forskrækkelse, da han så den halvfærdige bygning første gang.

»Det var ligesom et monster, der stod bag mig. Jeg tænkte: 'Er jeg i Karl-Marx-Stadt?' Det ligner jo noget, kommunister har bygget,« sagde han dengang til B.T. og kaldte murerarbejdet »byggesjusk«.

Siden har byggeriets arkitektoniske udtryk ikke ændret sig meget, og derfor spørger Ane Cortzen fortsat sig selv, hvis skyld det er, at bygningen ser ud, som den gør.

»Fra Dorte Mandrup, der tegnede masterplanen, til politikerne, der har stemt 'ja' til byggeriet, til Niels Fennet, der er direktør og bygherre for Cabinn – ingen har bevidst gjort noget galt. Det er en frustrerende konklusion,« siger hun og tilføjer:

»Jeg håber, at der er nogle politikere længere oppe i systemet, der ser med. Boligminister Kaare Dybvad eller andre, for der er noget i systemet, der gør, at bygninger som Cabinn kan blive realiseret, uden at det er nogens vilje.«