I et industriområde i Aalborg Øst sidder André Sloth Eriksen i sit store glasbesatte kontor.

Herfra har han kontakt til de over 100 mennesker, han møder ind på hovedkontoret med. Her holder han også snor i de medarbejdere, der arbejder i de seks andre lande, firmaet har bredt sig til.

»Det hele startede med, at jeg sad med en flok gamernørder på mit studie på Aalborg Universitet i 1990erne og fandt ud af, at hvis man kølede en computer ned, kørte den hurtigere,« fortæller direktøren om sin opdagelse, der skulle blive grundlaget for hans virksomhed.

Slutproduktet blev vandkølere til computere, som Asetek i dag har solgt over 10 millioner af. Virksomheden blev tilmed børsnoteret på den norske børs Oslo Børs i 2013, og virksomheden ramte sidste år et overskud på over 100 millioner danske kroner.

Firmaets succes kan specielt spores tilbage til et helt specifikt karrieretræk, André Sloth Eriksen gjorde sig i 2007.

Asetek voksede. Store it-giganter som Dell, HP og Intel begyndte at bide på.

Men fælles for André Sloth Eriksens kunder var, at der var flere tusinde kilometer og mange timers tidsforskel mellem dem og ham.

»Forretningen var efter ti år endnu ikke profitabel, og så tænkte jeg, at hvis det her nogensinde skal blive til noget, må jeg til USA,« fortæller han.

»Det er bare ét år, vi skal være afsted,« sagde han og konen Diana til hinanden, mens de pakkede hjemmet i Aalborg ned og fløj med deres to børn mod de lune, californiske himmelstrøg.

Hvis André Sloth Eriksen ikke kunne samle kapital derovre, havde de alligevel kun penge til at leve der i højst et halvt år. Og så ville der også kun med nød og næppe være til flybilletten hjem.

Men Diana var klar på eventyr, og uanset udfaldet var ægteparret enige om, at de blot ville blive en oplevelse rigere.

Kundekredsen viste sig dog kun at vokse, og firmaet blev større og pengene flere.

Et år i mulighedernes land blev til to, tre, fire og til sidst otte, før de vendte snuden hjem igen.

»I USA fungerer det bare virkelig godt at have en vindermentalitet, sætte alt på et bræt og gå all in på noget,« fortæller han.

»Tiden i USA var mega fed og virkelig det værd at gøre for firmaet. Men når alt kom til alt, var det bare ikke der, vi ville have, at vores børn skulle vokse op.«

Der manglede bare noget. Et sikkerhedsnet.

»Vi boede i et nabolag, der var øvre middelklasse. Selv der så vi familier, der den ene dag havde to huse og tre biler og næste dag stod og tiggede nede foran supermarkedet. Vi så virkelig, hvordan det danske sikkerhedsnet fungerer i praksis.«

Og det var ikke kun den samfundsmæssige, men også den personlige tryghed, der manglede.

»Jeg elsker amerikanere, men du får næsten aldrig en amerikaner som rigtig ven i dansk forstand. Det er meget mere spidse albuer og mistro,« siger han og eksemplificerer:

»Min familie og jeg besøgte et år min vicepræsident for marketing i forbindelse med 4. juli, som er deres nationaldag. Han havde inviteret gæster til et kæmpe middagsselskab, og der var ikke sparet på noget. Men der var ingen alkohol. Jeg spurgte ham hvorfor, og han svarede, at hvis gæsterne drikker og selv kører hjem, hvilket de tit gør, så vil de ikke tøve med at give ham skylden, hvis de for eksempel kommer til at køre en ned på vej hjem fra hans fest. De vil sige, at det var hans skyld, fordi han serverede alkohol til festen, og det vil de højst sandsynligt slippe afsted med i retten og give ham livstid.«

»Da vi indså, at der er stor forskel på amerikanere og danskere, besluttede vi at komme hjem.«

Måske er det André Sloth Eriksens magelige nordjyske stemme, der får det til at lyde, som om det har været en dans på roser at udvikle firmaet.

Men til spørgsmålet om, hvorvidt firmaet har været nemt at få hertil, svarer han prompte med et grin:

»Jeg kan garantere dig for, at der ikke er noget, der har været nemt.«

»Vi som familie har fået ødelagt jeg ved ikke hvor mange juleaftener, ferier og helligdage, fordi sure investorer eller kunder ringer en op og giver en lyst til at smide det hele i havnen.«

Sidste år tog Aseteks aktier et dyk, hvorefter hans søn blev holdt op mod en væg af nogle drenge på sin skole og fik at vide, at 'din far skylder min far penge', fordi de havde tabt penge i firmaets aktier.

For to uger siden tog André Sloth Eriksen beslutningen om blandt andet at lukke en tabsgivende del af forretningen, hvilket betød, at Asetek på 14 dage gik fra at have en værdi på tre milliarder norske kroner til under en milliard norske kroner på den norske børs.

»Der gik fem minutter, fra jeg havde kommunikeret det ud, og så bliver jeg bombarderet med opkald og beskeder, hvor folk anklager mig for fusk, truer med retssager og sågar truer mig på livet og siger, at jeg skal kigge mig over skulderen, når jeg går udenfor. Når det går godt, vil alle snakke med dig og være venner, men hvis de taber penge, tror de, at de har retten til at gå fuldstændig amok. Du står på mål 24 timer i døgnet.«

Når ting som dette sker, får André Sloth Eriksen ikke lyst til at stoppe.

»Men jeg bliver mindet om, at ingen penge i verden kan få mig til at fortsætte, hvis den her del af arbejdet tager overhånd.«

Lige nu er det dog stadig det værd at fortsætte.

Senest har André Sloth Eriksen blandt andet sat gang i at bygge et helt nyt domicil i Aalborg, fordi antallet af ansatte stiger til flere mennesker, end der er plads til.

Derudover er Asetek gået i gang med at producere dele til simulatorsportsgrene som for eksempel pedaler til virtuel racerkørsel.