Amira Smajic advarede også TV 2: 'Så kan jeg trøste mig selv med, at vi alle skal i fængsel'
Amira Smajic hævder at have gjort TV 2 opmærksom på, at de var medskyldige i kriminalitet.

Amira Smajic hævder at have gjort TV 2 opmærksom på, at de var medskyldige i kriminalitet.

Har TV 2 gjort sig skyldig i medvirken til alvorlig kriminalitet i forbindelse med den opsigtsvækkende produktion af dokumentaren 'Den sorte svane'?
Det er det helt store, brændende spørgsmål i torsdagens udgave af podcasten 'Q&Co', hvor hovedpersonen og muldvarpen fra dokumentaren, Amira Smajic, gæster studiet.
Berlingske har tidligere kunnet beskrive, hvordan en professor og ph.d. ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Nicolaj Sivan slog alarm overfor TV 2 kort før udgivelsen.
Han mente, at TV 2 direkte medvirkede til grov kriminalitet.
Nu fortæller hovedpersonen fra dokumentaren så, at hun gjorde præcist det samme.
»Min advokat sender en bekymring til TV 2 og ledelsen og siger, at det her, det går ikke. I medvirker til kriminalitet,« lyder det fra Amira Smajic i Q&Co.
»Så kan jeg trøste mig med, at vi alle skal i fængsel,« tilføjer hun.
Amira Smajic får også sagt, at hun i sidste ende fik ret. Produktionen og de medvirkende endte i den situation, som hendes advokat alarmerede om.
Overfor Berlingske forklarede Nicolaj Sivan Holst, at han blev kontaktet af TV 2 syv dage før programmets premiere.
Han skulle gennemse dokumentaren med henblik på kommentere dokumentarseriens mange afsløringer. Men der gik ikke mere end 10 til 15 minutter, før han bad dem stoppe visningen prompte, fordi han også mente, at TV 2 medvirkede til grov kriminalitet.
Noget, som han også delte med TV 2 og ledelsen.
Henrik Qvortrup har også kommenteret på de nye afsløringer om TV 2, det kan du læse mere om HER.