Nye afsløringer om TV 2: 'Nettet strammes om Ulla Pors'
Nye afsløringer om TV 2's ageren i 'Den Sorte Svane' lægger pres på Ulla Pors, mener Henrik Qvortrup.

Nye afsløringer om TV 2's ageren i 'Den Sorte Svane' lægger pres på Ulla Pors, mener Henrik Qvortrup.

TV 2's daværende nyhedsdirektør, Ulla Pors, blev blot syv dage før premieren på den skelsættende dokumentar 'Den sorte svane' advaret direkte om, at tv-stationen gjorde sig skyldig i medvirken til alvorlig kriminalitet.
Det bekræfter professor i strafferet, ph.d. ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst, over for Berlingske.
Tv-stationens medarbejdere bad oprindeligt professoren gennemse dokumentaren med henblik på fagligt at kommentere seriens afsløringer.
Men der gik angiveligt ikke mere end 10-15 minutter, før han bad folkene om øjeblikkeligt at stoppe visningen.
Professoren vurderede nemlig prompte, at TV 2 gjorde sig skyldig i medvirken til alvorlig kriminalitet ved i 'Den sorte svane' at have opsat et falsk kontor, hvorfra der direkte blev planlagt og taget initiativ til ulovlige handlinger.
Den nye afsløring gør bestemt ikke situationen nemmere for Ulla Pors, der i forvejen befinder sig i et massivt stormvejr som ansvarlig for den voldsomt omdiskuterede serie 'Alle elsker Rasmus', mener B.T.s politiske analytiker og vært på Podimo-podcasten 'Q&Co', Henrik Qvortrup.
»Hun er under beskydning af to grunde: 'Alle elsker Rasmus' og 'Den sorte svane'. Hvis det blot var den ene af dem, kunne hun måske være gledet af, men netop fordi hun er på alles læber, er de her oplysninger i Berlingske meget belastende for hende.«

Ifølge Henrik Qvortrup er de to sager et klokkeklart tegn på, at TV 2 systematisk tester grænser af – også selvom advarselslamperne har blinket:
»Det tegner et billede af en kultur på TV 2, hvor man er ude at afprøve nogle grænser, og hvor de bliver fartblinde og ikke får sagt stop,« siger han og tilføjer:
»Jeg har også erfaret, at folk på TV 2 har sagt, at det (serierne, red.) bliver uden deres navn på, for det kunne de ikke stå inde for. Det ser ikke for kønt ud for Ulla Pors. Nettet strammes om Ulla Pors.«
Professor Nicolaj Sivan Holst har desuden udtalt, at hele den juridiske afdeling på TV 2 efter hans mening burde, det kan du læse mere om HER.