Søndag formiddag ringede telefonen i lommen på Allan Bundgaard. Han tog den og fik en mand fra politiet i røret.

»Jeg troede først, at det var fordi min bil stod ulovligt parkeret, men så afbrød han mig og sagde, at der var sket en ulykke.«

Bilen med Allans kone og ældste datter var blevet torpederet af en lastbil, mens de holdt stille med motorstop i det højre vejspor på E45 mod Randers.

Ordene gav ingen mening for Allan Bundgaard, som kort forinden havde sagt farvel til dem.

Han troede derfor, at betjenten have ringet til den forkerte. Det kunne ikke passe.

»Jeg var i chok, men han sagde, at de begge var ved bevisthed,« fortæller Allan Bundgaard, der havde tusinde tanker kørende igennem hovedet.

Først senere, da han så den totalsmadrede Audi, gik det op for ham, hvor galt det kunne været gået.

»Jeg er sindssyg glad for, at min yngste datter ikke også var med i bilen. Hun var blevet slået ihjel med det samme,« fortæller han.

En 49-årig lastbilchauffør havde overset bilen i krybesporet og ramte dem bagfra med sådan en kraft, at bagsæderne blev krøllet helt sammen.

Det var på den plads, at familiens yngste - 17-årige Louise - skulle have siddet.

Den søndag morgen havde hun dog valgt ikke at tage med sin mor og søter i storcenteret på grund af tømmermænd. Og det reddede hendes liv.

»Vi tuder ved tanken om, at det kunne være endt helt anderledes,« siger Allan Bundgaard.

Privatfoto

Når han ser på billederne af den ødelagte bil, er det tydeligt, at ikke engang en halv centimeter af bagsædet står tilbage.

»Vi skal prise os lykkelig for, at det ikke endte med tre døde den dag.«

Tirsdag aften har Allan Bundgaard fået sin kone Karina hjem fra sygehuset, hvor hun blev behandlet for en brækket ryghvirvel og otte ribben.

Den ældste datter, Emilie på 19 år, sad bag rattet den formiddag og slap med et brækket kraveben og en hjernerystelse.

Den skrækkelige ulykke sidder dog stadig dybt i kroppen på hele familien.

»Vi er alle rystede og skal have bearbejdet det med professionel hjælp,« siger Allan Bundgaard.

Han er ligesom sin yngste datter, der heller ikke var i bilen under ulykken, stadig mærket af oplevelsen.

»Det er helt unaturligt, at de slap levende fra mødet med den lastbil. Det samme fortalte både politiet og ambulancefolkene os efterfølgende.«