Man skal være på vagt over for de nye coronavacciner, for de er slet ikke vacciner i teoretisk forstand, men derimod genterapi, der muligvis kan øge risikoen for cancer.
Sådan lyder en af mange påstande om vaccinerne i et opslag fra cand.scient., PhD Sesilje Bondo Petersen fra Bispebjerg Hospital, som i disse dage spreder sig som en steppebrand på de sociale medier.
Men er det rigtigt, når Sesilje Bondo Petersen blandt andet skriver, at der er tale om gensplejsning, og at vaccinerne ikke bliver testet for, om de øger risikoen for cancer, infertilitet og for at skade vores dna?
B.T. har allieret sig med en række eksperter for at få svar på, om der er hold i nogen af de påstande, som hun kommer med i sit opslag. Facebook-opslaget kan læses i sin helhed i bunden af artiklen.
Rune Hartmann (professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og ekspert i vacciner):
»Hun skriver gentagne gange om genterapi, men det er det her ikke. Genterapi er, når man ændrer arvemassen. Det kan man gøre, når man eksempelvis behandler meget svære arvelige sygdomme som cystisk fibrose. Det gør man ikke her. Man indskyder ganske rigtigt mRNA, men det kan ikke interagere med den menneskelige arvemasse. Ordet genterapi bør slet ikke bruges i den her sammenhæng. Det er det rene vrøvl.«
Ole Olesen (ph.d. og professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet):
»Der er som sådan ikke tale om genterapi. Man indfører et stykke genetisk materiale, mRNA, men ikke for at ændre på kroppens egen genetiske sammensætning. Man udnytter blot, at menneskeceller selv kan 'oversætte' informationen i et stykke RNA til et protein. Man bruger så at sige kroppens eget protein-produktionssystem til at omdanne RNA til protein, hvorefter immunsystemet kan danne antistoffer mod disse proteiner.«
Jan Pravsgaard (professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet):
»Det har ikke noget med gensplejsning at gøre. Det er ikke gener, som man klipper og klistrer. Det er et molekyle, der syntetiseres over den samme skabelon. Så længe skabelonen er den samme, vil enderesultatet også være den samme. Hun kan have ret i, at producenterne ikke tester hver eneste ampul, men i udviklingen har man siket sig, at man kan lave det samme molekyle om og om igen uden at lave fejl.«
Han bakkes op af både Rune Hartmann og Ole Olesen, der begge understreger, at eventuelle fejl vil være fanget i et af de mange store studier, der er lavet.
Jan Pravsgaard:
»Historien er rigtig nok på den måde, at da man udviklede dengue-vaccinerne, gav den antistoffer, der forstærkede sygdommen, hvis man blev smittet. Men jeg ved, at EU har stillet krav til producenterne om, at de har sikret sig, at det ikke sker, og det har vi fået bekræftet fra producenterne, at det ikke gør.«
Ole Olesen:
»Et overdrevent immunrespons er et af de meget velkendte fænomener, som kan forekomme. Derfor går man langt for at undgå dette. Allerede i de indledende design af vaccinen har man fjernet de genetiske elementer, som har en risiko for at udløse et ikkespecifikt, overdrevent immunrespons. Før Pfizer-BionTec-vaccinen overhovedet blev tilladt til brug, er vaccinen blevet afprøvet på mere end 60.000 personer – uden man har set alvorlige reaktioner.«
Ole Olesen:
»Der er kun to – meget små – områder, hvor spikeproteinet ligner syncytin-1. Derfor er risikoen for, at SARS-CoV-1 vacciner kan udløse antistoffer, som kan genkende syncytin-1 meget lille. Og der er uendelig lille sandsynlighed for, at de ville kunne binde så kraftigt til syncytin-1, at det kunne forårsage infertilitet. Det bedste bevis er i virkeligheden covid-19 selv. De mange millioner, som er blevet smittet med SARS-CoV-1, danner jo selv antistoffer mod virus, ikke mindst mod spikeprotein. Og der er intet, som tyder på, at dette medfører infertilitet.«
Ole Olesen:
»Der er ingen indikationer for – eller teoretisk belæg for – at vaccinerne skulle kunne medføre hverken infertilitet eller ændre menneskers eget dna og medføre cancerrisiko. Vaccinerne er allerede testet på mange tusinde mennesker, uden man har set indikationer for noget af dette.«
Professor: Videnskabelig uredelighed
I det hele taget møder Sesilje Bondo Petersen kritik for at have lavet opslaget, og Rune Hartmann mener, at der kan være tale om videnskabelig uredelighed.
»Hvis hun kommer med de udtalelser som privatperson, må de stå for egen regning, men hun har selvfølgelig lov at have de holdninger, hun har. Hvis hun kommer med dem som fagperson, så lægger de sig på nuværende tidspunkt op ad videnskabelig uredelighed, og jeg vil gerne udbede mig videnskabelig dokumentation for de specifikke påstande.«
Hovedpersonen selv, Sesilje Bondo Petersen, bekræfter over for B.T., at hun har skrevet det omdiskuterede Facebook-opslag, men understreger samtidig, at det blev skrevet på hendes egen lukkede Facebook-profil.
»Det var ikke meningen, det skulle deles, og det er ikke som sådan et videnskabeligt oplæg. Det er bare mine egne personlige bekymringer,« siger hun og tilføjer, at hun er ked af, at det bliver anvendt i den sammenhæng på de sociale medier, som det er blevet.
Hun ønsker ikke at gå dybere ind i dokumentationen bag sine påstande, ligesom hun heller ikke ønsker at kommentere Rune Hartmanns holdninger til hendes fagperson.
