»Det var det eneste, som ikke måtte ske,« siger Lone Ann Disch.

»At han blev bange og endte med at dø alene.«

Hendes 84-årige far, Anders, blev i begyndelsen af april en del af statistikken over coronadødsfald og en blandt mange smittede ældre på landets plejehjem.

Han blev testet positiv om mandagen. Tre dage senere modtog Lone et uventet opkald klokken 08.02.

Lone besøgte sin far, da han blev testet positiv og skulle have beroligende medicin. Det var sidste gang, hun så ham. Familien ønsker af hensyn til faren at anonymisere hans ansigt.
Lone besøgte sin far, da han blev testet positiv og skulle have beroligende medicin. Det var sidste gang, hun så ham. Familien ønsker af hensyn til faren at anonymisere hans ansigt. Foto: Privatfoto
Vis mere

Plejepersonalet fortalte, at hendes far var gået bort den morgen. Han var sunket sammen på gulvet i sit værelse. Anders døde alene og havde ikke sine pårørende omkring sig i den sidste tid.

Lone blev i telefonen tom for ord.

»Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg troede ikke, at det gik så hurtigt,« siger hun.

Senere samme dag stod hun ved plejehjemmet og kiggede ind ad vinduet til hans værelse. I sin seng lå Anders med hvid skjorte, slips og gule blomster på brystet.

Lone er selv i risikogruppen og ønskede ikke at gå ind til ham, men blev udenfor.

»Jeg følte mig gal over, at han endte med at dø alene,« siger hun.

»Det er så sørgeligt. Det er uværdigt.«

Nu er det en uge, siden familien bisatte Anders til søs på en solrig dag.

Lones far blev begravet til søs, hvor familien var samlet.
Lones far blev begravet til søs, hvor familien var samlet. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Men hvor skal jeg gøre af min vrede?,« spørger Lone.

For selv om hendes far er væk, så sidder flere spørgsmål stadig og nager hende.

Det vigtigste af dem er, hvorvidt det kunne være undgået.

»Min far var ikke død nu, hvis han ikke var blevet smittet med coronavirus,« siger hun.

Hele Danmark har været lukket ned for at bekæmpe pandemien, og familien havde derfor heller ikke mulighed for at besøge Lones far i mindst to uger frem mod hans død.

Alligevel endte han og syv andre beboere på Plejecenter Solgården i Virum med at blive smittet. To er sidenhen døde.

TIP OS: Ved du noget, eller er du pårørende til smittede på plejehjem? Kontakt B.T. på matu@bt.dk.

Hendes far var dement og havde en lungesygdom, der gjorde ham ekstra udsat for den dødelige virus, som han testede positiv for mandag 6. april.

Lone Ann Dischs far døde af covid-19 på et plejehjem, hvor smitten var brudt ud.
Lone Ann Dischs far døde af covid-19 på et plejehjem, hvor smitten var brudt ud. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ifølge Lone indrømmede plejepersonalet i samme ombæring, at det formentlig var en af de ansatte, som havde smittet hendes far.

Han skulle efterfølgende isoleres og blive på sit værelse for ikke at smitte andre, men de pludselige forandringer i hverdagen gjorde ham urolig og angst.

Farens læge besluttede i samarbejde med plejehjemmet at give ham beroligende medicin, og Lone valgte at gøre en undtagelse.

Hun iklædte sig alle værnemidler og besøgte sin far for at holde om ham på værelset imens.

»Jeg bliver ved med at kæmpe,« sagde han til hende i den korte tid, som de havde sammen.

Inderst inde vidste hun godt, at det ville blive svært for ham, når han samtidig ville få medicinen.

På plejehjemmet fik Lone at vide, at det beroligende var nødvendigt, så han i sin uro ikke gik rundt og smittede andre beboere. Det ville også være det sidste, som hendes far ønskede, skulle ske.

»Jeg gik med til, at de gav ham beroligende, da han ikke skulle lide, men det føltes ikke helt rigtigt. Det føltes som en medicinsk aflivning af min far.«

Lone føler ikke, at hendes far fik en chance eller en værdig afsked med livet.
Lone føler ikke, at hendes far fik en chance eller en værdig afsked med livet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Efterfølgende har lægen fortalt Lone, at den beroligende medicin udelukkende var for at dulme hans ubehag og uro, men på plejehjemmet havde personalet også sagt noget andet.

De havde fortalt hende, at det beroligende også skulle sikre, at han ikke gik rundt og smittede andre, mens han var i isolation. Tilbage sidder hun nu med to forskellige begrundelser.

B.T har i forbindelse med artiklen kontaktet plejehjemmet Solgården for en kommentar, men de henviser til Lyngby-Taarbæk Kommune.

Til spørgsmålet om, hvad proceduren er for smittede beboere i isolation, svarer kommunen, at det er et individuelt skøn, som foretages i samarbejde med beboerens læge. Det gælder også brug af beroligende medicin.

Dagen efter sit besøg på plejehjemmet ringede personalet igen til Lone. De fortalte, at lægen ikke ville sende Anders på hospitalet til behandling eller i respirator.

Vurderingen var, at han på grund af sine andre helbredsproblemer – herunder lungesygdom – alligevel ikke ville overleve.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg så gerne, at min far havde fået en chance,« siger Lone.

»For må man ikke tro på mirakler? Det havde måske forlænget hans liv, så vi kunne nå at sige farvel.«

Kommunen oplyser, at det er et lægefagligt skøn, hvorvidt en beboer skal på hospitalet.

Den pågældende plejehjemslæge har gennem Praktiserende Lægers Organisation afslået at svare på spørgsmål til B.T.

Senere den dag talte Lone med sin far over telefonen, hvor han lød frisk. Det samme gjorde han om onsdagen, hvor personalet ifølge Lone også fortalte, at Anders virkede til at have det godt.

Måske ville det hele gå i sig selv, så hele familien kunne komme og se ham.

Torsdag morgen faldt han om med hjertestop. På dødsattesten står der nu coronavirus.

»Det var ikke et værdigt farvel,« siger Lone.

»Jeg sidder tilbage med en følelse af, at man pacificerer de demente, som ender med at dø alene.«

B.T. har spurgt Lyngby-Taarbæk Kommune, hvornår personalet på Plejecenter Solgården fik værnemidler.

I et skriftligt svar hedder det, at kommunen ikke kan udtale sig 'om konkrete personsager', men at de følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for anvendelse af værnemidler.

To beboere på plejehjemmet i Virum er fortsat smittet med coronavirus.

Bekymret for de demente

Lone Ann Disch er ikke alene med sin bekymring for de dementes skæbne under coronapandemien. Hos Alzheimerforeningen fortæller direktør Nis Peter Nissen om nogle af de seneste måneders erfaringer.

»Vi har hørt om beboere, som er blevet låst inde, fordi de ikke kan forstå den ændrede hverdag, hvor de kan risikere at blive smittet eller udsætte andre for det, når de bevæger sig rundt på plejehjemmet,« siger han.

På nogle plejehjem er det ikke muligt for beboerne at få besøg. Det er det på Tornbjerg Friplejehjem, hvor de har fået en samtaleboks, som sikrer beboerne mod coronasmitte. Tirsdag den 28. april 2020. Ritzau Scanpix.
På nogle plejehjem er det ikke muligt for beboerne at få besøg. Det er det på Tornbjerg Friplejehjem, hvor de har fået en samtaleboks, som sikrer beboerne mod coronasmitte. Tirsdag den 28. april 2020. Ritzau Scanpix. Foto: Christian Nordholt
Vis mere

Alzheimerforeningen har på deres rådgivningstelefon også fået flere henvendelser fra pårørende, som er utrygge ved, at deres demente ældre på plejehjemmet får givet beroligende medicin, som ikke før var nødvendig.

»Det er stærkt bekymrende,« siger Nis Peter Nissen.

Helt fra begyndelsen har de mest sårbare borgere i Danmark været særligt udsatte, siger Nis Peter Nissen.

Han nævner et eksempel, hvor en beboer med symptomer blev sendt tilbage til plejehjemmet og smittede andre.

I andre tilfælde har personalet været smittet og ikke haft adgang til værnemidler i deres daglige arbejde med de udsatte ældre.

Overordnet set oplever Alzheimerforeningen alt for forskellige tilgange til at tage sig af de ældre og demente på landets plejehjem.

Nogle steder isolerer de beboerne, andre steder hjælper de med at sørge for jævnlig kontakt med de pårørende.

En mangel på ens retningslinjer, som medfører det, foreningen kalder for ‘kommunal selvtægt’.