Omkring 800 medarbejdere hos flere offentlige arbejdspladser har ikke fået deres augustløn, der ellers skulle have været udbetalt.
Det oplyser Danske Regioner til B.T.
Foruden Danske Regioner er medarbejdere hos Sundhed.dk, Medicinrådet, Behandlingsrådet, Forskningsfonden og KiAP ramt.
De manglende lønudbetalinger skyldes »tekniske problemer« hos Silkeborg Data, der leverer lønsystemerne til dem alle, lyder det fra Danske Regioner.
Silkeborg Data oplyser til B.T., at fejlen, der fandt sted i forbindelse med overførslerne til Nets, faktisk allerede er løst.
Dog ikke tide til, at alle overførsler nåede at komme med inden deadline.
»Dermed kommer nogle af udbetalingerne en postgang senere, end de ellers ville være kommet,« meddeler Silkeborg Data.
Det vil ske »senest i morgen«, lyder det også.