Lyt til artiklen

Knap 8 ud af 10 danskere er klar til at trække op i T-shirten, blotte deres skulder og modtage et lille stik.

Et stik fra en sprøjte med den længe ventede vaccine mod covid-19.

Det viser en ny analyse fra Aarhus Universitet, som har fulgt befolkningens adfærd og holdninger til coronapandemien.

Analysen konkluderer, at danskerne på tværs af otte vestlige lande er mest villige til at lade sig vaccinere mod covid-19.

78 procent tilkendegiver, at de gerne vil vaccineres mod covid-19, hvis sundhedsmyndighederne opfordrer dem til det.

I Tyskland er det 63 procent, i Sverige 53 procent, mens det i Ungarn er under halvdelen af befolkningen – 45 procent – der er positivt stemt over coronavaccinen.

En dansk stillingtagen til vaccinen blev mandag noget mere aktuel, efter Pfizer og Biontech meddelte, at de har søgt om en betinget godkendelse af deres vaccine mod covid-19 i Europa.

Ansøgningen kommer, efter at Pfizer har færdiggjort et fase 3-studie af deres vaccine, hvor antallet af coronatilfælde var 95 procent lavere i den gruppe, der fik vaccinen, sammenlignet med den gruppe, der fik placebo.

Nyheden fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til tasterne:

»De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar,« skrev han på Twitter.

Ifølge Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab og leder af projektet på Aarhus Universitet, er det essentielt for de danske myndigheder, at så mange danskere som muligt er positivt stemt over for vaccinen.

»Effektive og sikre vacciner spiller en central rolle i bekæmpelsen af covid-19. Myndighederne er afhængige af, at borgerne vil stikkes, og vaccineskepsis er en reel udfordring i alle de lande, vi har kigget på,« siger Michael Bang Petersen.

»De vil bare score kassen«

En af dem, der tænker sig om to gange, før hun lader sig stikke, er 43-årige Christina Pihl Rasmussen fra Kværndrup på Fyn.

Christina Pihl Rasmussen(Privatfoto)
Christina Pihl Rasmussen(Privatfoto)
Vis mere

Hun har tidligere luftet sin skepsis over for vaccinen til B.T., og hendes holdning har ikke ændret sig med vaccinens snarlige ankomst.

»Jeg skal under ingen omstændigheder have den vaccine. Jeg synes ikke, det er sikkert nok. Jeg stoler ikke på, at de har styr på bivirkningerne. For mig virker det her, som om det er et kapløb om at komme først, så man kan score kassen.«

Så du føler, at grundlaget for at sige ja til en vaccine er for uoplyst?

»Ja, det føler jeg i høj grad. De aner reelt ikke, hvad der sker i din krop om tre-fem år,« siger Christina Pihl Rasmussen.

En af de årsager, som Michael Bang Petersen og de andre forskere bag analysen har observeret, er, at befolkningens positive holdning til at lade sig vaccinere typisk hænger sammen med deres generelle holdning til corona.

I lande, hvor befolkningen føler sig udmattet på grund af coronasituationen, er skepsissen over for vaccinen desto større.

Derfor er tid en bekymrende faktor, da flere potentielt kan nå at miste tillid til myndighederne samt ændre holdning til vaccinen, jo længere tid der går, før den bliver rullet ud, understreger Michael Bang Petersen.

»Tallene, tilslutningen – eller modstanden, alt afhængig hvordan man kigger på det – er jo et udtryk for noget, som man ikke helt ved, hvad er, og derfor kan de også meget hurtigt ændre sig, når vaccinen begynder at blive rullet ud. Især hvis man kan se, at der er forskellige fordele forbundet med at få vaccinen,« lyder det fra Michael Bang Petersen.

Ifølge professoren kunne det være at tage til koncerter, på fodboldstadion eller at rejse.

Sidstnævnte blev aktuelt, da det australske flyselskab Qantas i november meddelte, at de kun tager passagerer ombord, der kan bevise, at de er blevet covid-19-vaccineret.

Sådanne krav får dog ikke Christina Pihl Rasmussen til at ryste på hånden.

Hvis vaccinen kommer med en form for belønning eller krav – forstået på den måde, at man kun kan rejse, tage på festival eller på stadion, hvis man har fået vaccinen – kan det få dig til at ændre holdning?

»Nej, slet ikke. Så vil jeg hellere være det foruden. Beviset for, hvad der sker med min krop om tre-fem år, ligger der stadigvæk ikke. Og min krop er vigtigere end noget af det andet,« lyder det fra den 43-årige fynbo.