74-årige Allan Søndergaard tramper i pedalerne. Han har 24 timer til at nedlægge så mange kilometer som muligt, og han ved, at hver kilometer gør en forskel.
Allan Søndergaard har i 11 år samlet penge ind til syge børn på Akut Børnemodtagelsen på Aarhus Universitetshospital. Arrangementet kalder han ‘Giv 24 timer til de syge børn’. Men det startede egentlig lidt som en tilfældighed.
»Vi havde nogle venner i Portugal, og så fik jeg den tåbelige idé at cykle derned. Da jeg havde gjort det, tænkte jeg, det må kunne samle penge ind til et godt formål,« siger Allan Søndergaard.
Og sådan startede ideen. En tur til Portugal var dog lidt for langt, og derfor fandt han på konceptet med at cykle i 24 timer.
Allan Søndergaard har været lærer i 37 år, og i den forbindelse besøgte han børneafdelingen.
»Så slog det mig, det er sådan noget, jeg skal støtte som lærer,« siger han.
De første to gange cyklede Allan Søndergaard alene. Uafbrudt – i 24 timer. Derefter greb det om sig, da venner, bekendte, cykelklubben og folk langvejsfra begyndte at deltage. Allan Søndergaard var dog ofte den, der var at finde længst tid på cykelstien.
»Jeg var den eneste tosse, der cyklede alle 24 timer i streg. Min rekord på 637 kilometer er stadig på tavlen. Det har jeg så heller ikke gjort siden,« griner Allan Søndergaard.
Selvom han ikke har cyklet alle 24 timer eller hele 367 kilometer siden, er stædigheden og viljen til at hjælpe stadig ikke at tage fejl af. Allan Søndergaard har fået pacemaker og har døjet med helbredet, men det stopper ham ikke:
»Min kone har været efter mig, fordi jeg var helt til hundene, da vi skulle starte op i år. For en måned siden, kunne jeg ikke gå ned ad trappen, men nu kører jeg altså derud af igen – gerne 100 kilometer. Så jeg bliver ved,« siger han.
Han er blevet en del af en cykelklub for personer med hjerteproblemer. De fleste kører på elcykel, men som Allan Søndergaard siger »jeg bøjer mig ikke«.
»Nu er jeg jo vendelbo, vi døjer jo lidt med stædighed deroppe,« siger han og griner.
I cykelklubben er der en helt særlig åbenhed og stemning, som Allan Søndergaard holder af. Han tror, det kommer af, at de alle ved, de har levet længere, end de har tilbage – og det er også derfra, viljen til at hjælpe kommer.
»Når man lever på lånt tid, vil man gerne sætte et aftryk. Det skal man gøre, så længe man kan,« siger Allan Søndergaard.
Han tror, passionen for at hjælpe andre kommer fra barndomshjemmet.
»Min far har altid sagt: ‘Jeg har ikke en god uddannelse, og jeg kan ikke lære jer ret meget, men jeg har lært jer at arbejde’. Det har jeg taget med mig. Jeg var ikke særlig stærk i skolen, men jeg har altid prøvet at gøre noget for andre mennesker,« siger han.
Og det, må man sige, er lykkedes. I år rundede Allan Søndergaards samlede indsamling over 500.000, da han efter 11 år kunne donere den 11. check, som var på lidt over 40.000 kroner.
»Det er jo helt vildt. Det er en fornøjelse for os to gamle, min kone Karen og jeg, at være med til at gøre noget, der bidrager til børnene. Jeg må indrømme, jeg er stolt og rørt over at sætte et lille fingeraftryk på stedet,« siger Allan Søndergaard.
I år var der lige knap 50, der deltog i arrangementet. Allan Søndergaard mener, han lige må gøre en indsats for »at få folk ud af busken igen« efter corona. Men på hospitalet er man meget glad og tilfreds med indsatsen.
»Vi sætter stor pris på Allan og Karens indsats gennem alle årene. Deres bidrag hjælper børn i en svær situation og samtidig betyder det meget for os at mærke, at samfundet bakker op om Aarhus Universitetshospital,« siger Hospitalsdirektør, Poul Blaabjerg.
Selvom Allan Søndergaard ikke har planer om at stoppe, svarer han spøgefuldt Hospitalsdirektøren:
»Vi er altså blevet opereret i hjertet, så vi har brug for jeres hjælp til at kunne fortsætte. I må sørge for at holde os kørende.«
