»Udansk« og »langt ude«.

Det fyger i øjeblikket med hårde beskyldninger under de igangværende overenskomstforhandlinger mellem fagforbundet 3F og en række kendte restauranter.

3F retter skarp kritik af, at koncernen bag Brdr. Price-restauranterne og Michelin-restauranten på Dragsholm Slot samt Damgaard-koncernen, der driver A Hereford Beefstouw-kæden, vil give ufaglærte ansatte en lavere løn end de faglærte.

Arbejdsgiverne har varslet lockout for 3Fs medlemmer fra 2. marts, hvis ikke man bliver enige om en ny overenskomst inden da.

I en pressemeddelelse kalder forbundet det »dumpingløn«, »et meget udansk signal« og et »ræs mod bunden for de ansattes løn- og arbejdsvilkår«.

»Jeg synes, det er berettigede ordvalg. Vi lever i en kold tid, hvor folk har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor vil vi heller ikke acceptere, at der lige pludselig er arbejdsgivere, der vil hive tæppet væk under vores medlemmer ved at forringe deres lønvilkår,« siger Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, til B.T.

Katia Neumann Østergaard, der forhandler på vegne af restauranterne og desuden er talsmand for Brdr. Price og Dragsholm Slot, er »chokeret« over 3Fs forhandlingsmetoder.

»Jeg finder det uhørt at lække et forhandlingsoplæg i pressen, og jeg synes, deres retorik om løndumping er langt ude. Vi har i årtier haft lønoverenskomst, og det lønudspil, vi er kommet med, er væsentligt bedre, end hvad markedet betaler,« siger hun.

Ifølge 3F vil ufaglærte tjenere, kokke og medhjælpere på de omfattede restauranter komme til at tjene markant mindre end ufaglærte hos fastfoodkæden Max Burger, hvis arbejdsgiverne får trumfet deres vilje igennem.

Knap 11.000 kroner vil de fuldtidsansatte ufaglærte tjenere få skåret af deres nuværende, garanterede månedsløn svarende til en lønnedgang på 30 procent, skriver forbundet i sin pressemeddelelse.

Katia Neumann Østergaard afviser tallene fra 3F.

»Jeg kan simpelthen ikke genkende de tal, men jeg kan med det samme afkræfte, at det skulle være er tilfældet. Tværtimod har vi garanteret samtlige nuværende medarbejdere – herunder også de ufaglærte – at ingen kommer til at gå ned i løn, uanset hvordan forhandlingerne ender,« siger Katia Neumann Østergaard.

»Men det er korrekt, at vi lægger op til fremover at differentiere lønnen mellem faglærte og ufaglærte, så der er et incitament til at uddanne sig,« tilføjer hun.

Peter Lykke Nielsen forklarer regnestykket med, at restauranterne vil indføre en helt ny, lav indslusningsløn til ufaglærte på 125 kroner i timen. Det er inklusive alle tillæg, fortæller han.

»Det er med til at forringe den samlede løn. Man kan sagtens belønne fagligt dygtige folk ved at give dem mere i løn. I deres oplæg vil de give 800 kroner mere om måneden til de faglærte. Men til gengæld flytter de barren ned i bunden for de ufaglærte. Der er ingen sammenhæng i det,« siger han.

Katia Neumann Østergaard afviser.

»Jeg synes, de skal sammenligne vores oplæg med de cirka 90 procent af branchen, som ikke har overenskomst, og så skal de spørge, hvor man tjener mest,« siger hun.

Trods stridighederne har begge parter dog et ønske om at genoptage forhandlingerne, så snart der er forhandlet overordnede overenskomster på de store områder.

»Vi vil bare gerne forny den aftale, vi har, men med regulerede lønsatser. Vi har ingen ublu krav,« siger Peter Lykke Nielsen.