»Det er mere end bare at være ked af det. Det er et altomsluttende mørke, der kan kvæle følelsen af, at lyset eksisterer og nogensinde vil komme tilbage igen.«
Sådan beskriver 38-årige Klaus Lerkenfeld Jensen, hvad det vil sige at have en depression.
Han er ikke alene om at kæmpe med tankerne. Flere, end man måske lige tror, har svært ved at kapere hverdagen og livets udfordringer generelt.
I 2019 købte 419.800 personer således antidepressiv medicin mindst én gang, mens tallet var 413.155 i 2017, viser nye tal fra Medstat.
Ifølge Depressionsforeningen er det en ærgerlig udvikling, at så mange danskere har behov for at tage medicin mod depression.
»Det er ikke i sig selv trist, at folk tager deres medicin, fordi de kan have brug for det. Men det er en stor skam, at vi har et samfund, hvor over 400.000 må tage medicin for at have det godt eller bare nogenlunde,« siger generalsekretær Morten Ronnenberg Møller.
Klaus Lerkenfeld Jensen var 17 år, da han første gang fik behandling for sin sygdom. Medicinen gjorde ham godt i mange år, og han følte sig rask. Han kunne engagere sig i andre mennesker og gå op i sin skole.
Men da præparatet i 2011 skulle undersøges for alvorlige bivirkninger, måtte han skifte præparat. Det medførte, at depressionen vendte tilbage.
»Jeg kan være meget i tvivl om, hvem jeg egentlig er, fordi depressionen også har medført en identitetskrise. Jeg har oplevet en konstant tristhed, manglende energi, overskud og selvbebrejdelse,« siger han.
Han har siden da prøvet 21 forskellige præparater. Læg dertil diverse andre behandlinger som f.eks. elektrochok, metakognitiv terapi, gruppeterapi, lysterapi mv. uden tilstrækkelig eller vedvarende effekt. Endelig har han også eksperimenteret med psilocybinsvampe, der har haft en positiv virkning.
»Jeg kan jo ikke udelukke, at jeg måske ville få det værre, hvis jeg ikke tog min medicin,« siger Klaus Lekenfeld, der ikke umiddelbart har nogen forklaring på sin sygdom.
»Jeg har ikke haft noget traume. Jeg kommer fra en tryg opvækst i en kernefamilie,« siger han.
Professor og overlæge Poul Videbech er på linje med Morten Ronnenberg Møller og mener ikke nødvendigvis, at medicin er af det onde.
»Det er vigtigt, at man får behandling, hvad enten det er med medicin eller ved hjælp af psykologsamtaler. Hvis ikke man får behandling, kan det blive kronisk. Jeg synes selvfølgelig, at hvis man kan klare sig med psykologsamtaler, så er det det bedste. Men for nogle er det ikke nok, og dem er vi nødt til at have et behandlingstilbud til,« siger professoren.
Han har ikke noget entydigt svar på, hvorfor depression opstår og for nogen bliver ganske alvorlig.
»Men mange af de depressioner, vi ser, skyldes stressbelastninger,« siger Poul Videbech.
Klaus Lerkenfeld Jensen har stadig gode dage, hvor han ikke overtænker og er til stede i sit hoved konstant.
»Lige nu prøver jeg at træne mig selv op til at komme i gang med en normal hverdag. Jeg prøver at cykle nogle ture, få mediteret, male, se nogle mennesker. Jeg har heldigvis en god familie og omgangskreds, som jeg er tæt med,« siger Klaus Lerkenfeld.
Han er medlem af bestyrelsen i DepressionsForeningen og er ansvarlig for en selvhjælpsgruppe i København.
»Det har været en stor hjælp at kunne spejle mig i andre mennesker, som går igennem det samme,« siger den 38-årige mand.
