»Jeg føler, at alle mine indvolde er trukket ud ad kroppen og proppet ind igen.«
Det er den måde Mads Westergaard bedst kan beskrive, hvordan han har det. Han er 29 år, har hele sit liv foran sig. Men det mål, han har sigtet efter, siden han var otte år, eksisterer ikke længere efter mandag.
»I hele min læretiden som tømrer, sparede jeg penge op, som jeg kunne købe mink for. Jeg har været med til at bygge over halvdelen af farmen og hele pelseriet i min fritid. Det har jeg ikke fået noget for. Det har været en investering i min fremtid. Det er satme svært, at det nu er til skrotkassen,« forklarer han.
Minkfarmen, som hans far, Erik Westergaard ejer, skulle han efter planen overtage i 2021. Den ligger i Gjøl - nærmere betegnet på Hovvejen. Hverken Gjøl eller Hovvejen er ubetydelige, når det kommer til mink.
Med Gjøls 39 farme er det dén by i Danmark med flest minkavlere per indbygger. Alene på Hovvejen ligger 18 minkfarme side om side. Og når det kommer til forholdet mellem mennesker og mink, er minkene 400.000 mod kommunens 38.000 indbyggere.
Mads Westergaards bedstefar, Birger Westergaard, var en af de første til at starte minkavl op i Gjøl i 1945.
Den dag i dag kommer der familie fra nær og fjern, så snart pelsningssæsonen går i gang. 15-20 personer bliver indlogeret på et Bed and Breakfast eller i en skurvogn, og så bliver der ellers arbejdet igennem.
»Det føles virkelig som en begravelse, hvor der har været en totalt uventet død. Specielt i den her familie, hvor alt har handlet om mink. Vi er fire fætre, som alle stod til at skulle overtage. Én har allerede lavet generationsskifte, en anden har købt en farm. De aner jo ikke, hvad de får igen,« lyder det fra Mads Westergaard.
Omkring klokken 15 mandag blev den sidste mink aflivet. Erik og Mads havde 27.000 mink på deres gård.
Farmen ligger i en af de syv nordjyske kommuner (Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Læsø og Thisted), som havde fået indtil mandag midnat til at aflive deres besætning. Nu ligger der tre bunker af døde mink rundt omkring på gården med en samlet værdi på 11 millioner kroner.
»At skulle sige farvel til erhvervet på den her usmagelige måde, gør at vi er både bitre og gale. Man skynder sig at slå et helt erhverv ihjel, før man har ordentlig evidens for det. Det er uforståeligt,« siger Erik Westergaard.
De har selv haft et udbrud af corona på deres farm, og selvom Erik Westergaard forklarer, at de oplevede en højere dødelighed blandt minkene ved coronavirus end ved almindelige sygdomme hos dyrene, var smitten, ifølge ham, lige så hurtigt væk, som den kom. De mistede omkring 100 mink under smitteudbruddet.
Selvom Erik og Mads Westergaards private situation fylder meget på dagen, hvor den sidste mink er aflivet, kan de ikke lade være med at bekymre sig over hele områdets fremtid.
»Erhvervet var med til at bygge hele samfundet omkring Gjøl op i sin tid, og nu står vi nærmest tilbage med et nedbrændt landskab. Det kommer aldrig igen. Ikke sådan som regeringen opfører sig,« forklarer Erik Westergaard, og Mads Westergaard er enig:
»Det kommer til at have kæmpe betydning for lokalsamfundet. Alle de lokale håndværkere, mekanikere, smede har jo haft ekstremt meget arbejde, der har knyttet sig til minkavlen. Huspriserne kommer til at falde, og der kommer til at være mange arbejdsløse. Alle byens borgere kommer til at mærke det.«
