»Hey, alle sammen. Jeg har fnat.«
De ord ville de fleste 18-årige nok gerne være fri for at skulle skrive i en fællesbesked til deres klasse.
Ikke desto mindre var det den besked, 18-årige Aske Roger Pedersen måtte sende til sine klassekammerater på HTX for tre måneder siden, da han fandt ud af, at han havde fået den kløende midesygdom.
Og selvom hans klassekammerater har reageret med positive tilbagemeldinger på Aske Roger Pedersens besked, har de alligevel den samme reaktion, som de fleste mennesker nok har, bare de hører ordet 'fnat':
»Det har en meget stor placebo-effekt på folk. Hvis de ser mig klø, så tænker de også: 'Åh nej, nu har jeg det også.' Og når jeg snakker med min familie om det, så sker det samme,« siger Aske Roger Pedersen, som tager mange forholdsregler for ikke at sprede fnatsygdommen videre.
De indebærer blandt andet, at Aske Roger Pedersen ikke sidder i familiens sofaer, men i stedet har fået sin egen stol. Han har også latexhandsker på, når han bruger den computer, han deler med sin storebror. Han har også droppet highfives og krammere til sin kammerater i skolen.
Ja, og så er der pigerne:
»Jeg har da klart begrænset mig selv i forhold til sådan nogle ting. Jeg har ikke aktivt ledt efter en kæreste, og til fester holder jeg mig mere tilbage, end jeg normalt ville gøre,« siger han og forklarer, at han tænker meget over risikoen for at smitte andre:
»Det er en principsag for mig. Jeg føler selv, at jeg har et stort ansvar for ikke at smitte andre, så det er næsten et af mine mål, at folk har den reaktion, at de vil undgå at røre mig. Min samvittighed ville have det rigtig dårligt, hvis en af mine venner også fik fnat,« siger han.
Askes bekymring for at sprede sygdommen til sine venner er ikke uden grundlag.
Danske apoteker meldte i sidste uge, at salget af medicin mod fnat i årets første 11 måneder er fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Og i weekenden fik frygten for fnat ledelsen på Virum Gymnasium til at bede eleverne bære handsker til gymnasiets gallafest for at mindske risikoen for at få den kløende sygdom.
Når fnatten er værst, føles det, ifølge Aske, som om hele kroppen brænder. Han forklarer også, at det kan være svingende, hvor på kroppen, det er værst. Nogen gange er det benene, andre gange er det armene.
At have fnat indebærer, at der er små mider, der graver gange i huden og lægger æg deri. De gange vil man kunne se på huden som en gråhvid tunnel med en sort prik for enden. Prikken er miden. De fleste får desuden kløende røde prikker og små blærer.
Det er ikke ligefrem appetitligt at tale om, men Aske har især en opfordring til de mange andre, der som han har fået fnat denne vinter:
»Folk skal snakke noget mere om det. Lige nu er det lidt tabu at snakke om, for det er jo en relativt klam sygdom. Det er bare ærgerligt, for det går ud over så mange mennesker, fordi man ikke tør snakke om det og advare andre.«
