En 16-årig iransk teenagepige er søndag blevet erklæret hjernedød af de iranske statsmedier.
Siden den 1. oktober har Armita Garawand ligget i koma, efter hun ifølge ngo'en Hengaw på brutal vis blev overfaldet af det iranske moralpoliti i en metro i Tehran for at bryde præstestyret i Irans regler for påklædning.
»Det er virkelig sørgeligt, at endnu en kvinde, som vi får lov til at kende en smule, nu skal dø. Jeg har ikke ord for det. Selvom jeg ikke er i chok, er det intet andet end hjerteskærende.«
Sådan fortæller iranskfødte Jino Victoria Doabi, der i dag bor i Danmark og er politisk aktiv for Radikale Venstre i København.
»Hun er hverken den første eller den sidste, der er blevet dræbt af moralpolitiet,« slår hun fast.
Selv afviser de iranske myndigheder, at moralpolitiet står bag hændelsen med teenageren. De har i stedet sagt, at den unge pige besvimede på grund af et lavt blodtryk.
Men det tror Jino Victoria Doabi, der ofte er i kontakt med personer i landet og selv kender præstestyret fra sin barndom i Iran, ikke på.
»Selvfølgelig er det dem. Iranske kvinder dør, hvis de siger fra eller gør modstand. Ligesom det blev tilfældet med Jina Mahsa Amini,« siger hun.
Her henviser hun til den 22-årige unge kvinde, der mistede livet sidste år, efter hun havde været i hænderne på det iranske moralpoliti. Hun blev anholdt for ikke at have tildækket sit hår tilstrækkeligt, lå i koma i tre dage og døde d. 16 september sidste år.
Jina Mahsa Aminis død blev gnisten, der fik iranere – og store dele af resten af verden – til at demonstrere, klippe håret af i protest og kæmpe mod det iranske præstestyre.
I året efter hendes død har der i Iran været nogle af de største protester mod landets præstestyre, siden det indtog magten efter en revolution i 1979. Mindst 22.000 personer blev anholdt, og syv mennesker henrettet som følge af oprøret.
Ifølge ngo'er er der i det første halvår af 2023 desuden blevet henrettet mindst 354 mennesker i Iran.
Men det stopper ikke iranerne i at sige fra – også selvom, at prisen kan blive deres liv, fortæller Jino Victoria Doabi.
»Når jeg har talt med iranske kvinder, siger de, at hvis man ikke gør modstand mod moralpolitiet, er der en lille chance for, at du overlever. Siger du fra, så dør du. Jeg er glad for, at Armita sagde fra,« siger hun og fortsætter:
»Jeg tror selv, at jeg hellere ville dø ved at gøre modstand mod sådanne systemer end at gøre ingenting. Og mange iranske kvinder gør det strukturelt nu. Før frygtede de moralpolitiet, nu frygter moralpolitiet også kvinderne.«
Det gør de, ifølge Jino Victoria Doabi, fordi kvinderne er blevet mere bevidste om at filme episoder og dele dem på de sociale medier. Så har de i hvert fald dokumentation på, hvis der sker dem noget.
Jino Victoria Doabi har tidligere kritiseret Vesten, som hun ikke mener gør nok for at hjælpe iranerne. Den holdning har ikke ændret sig:
»Der er ikke rigtig nogen, der holder med os. Dem, der siger det, er alligevel imod os. Det er svært at finde et håb, men det eneste jeg har er, at det iranske folk vælter præstestyret. Armita bliver desværre ikke den sidste. Det, at hun endte i koma, er et symbol på, at iranske kvinder udfordrer moralpolitiet,« afslutter Jino Victoria Doabi.