Den danske fyr var genert. Hun var nødt til at tage første skridt. Så hun tog hans arm og lagde den om sit liv, mens de dansede.

For syv år siden forelskede danske Lasse og brasilianske Iamae sig i hinanden. I syv år har de haft et langdistanceforhold. Nu er hun klar til at opgive sit liv i Brasilien for ham. Men 15 dage har ødelagt deres plan om et fælles liv.

I fredags blev Iamae skubbet ind i en politibil og placeret alene i en fængselscelle.

»Nej, nej, det her er en kæmpe misforståelse,« forsøgte hun at sige til politibetjenten på Amager Politistation.

Hun kunne se, at politibetjenten ikke havde det godt med situationen, alligevel lød svaret: »Jeg er nødt til at gøre det.«

Chokket sidder stadig i 33-årige Iamae Petersen Giacchino. Hun kæmper for ikke at bryde sammen, da hun tirsdag morgen genfortæller historien.

Ved siden af hende i sofaen sidder Lasse Petersen Giacchino.

De blev gift i sommer og kørte gennem Københavns gader på en Christiana-cykel med troen på, at de endelig ville få en helt almindelig hverdag – sammen. På trods af afstanden til Iamaes venner og familie i Brasilien. På trods af Lasses pludselig opståede sygdom, der kræver kemobehandling

Et nygift par cykler gennem København.
Et nygift par cykler gennem København. Foto: Privatfoto
Vis mere

Men en hverdag sammen føles lige nu længere væk end nogensinde før. Onsdag skal Lasse køre sin kone til politiet, som vil sikre sig, at Iamae tager hjem til Brasilien.

Det var i Brasilien, deres kærlighedshistorie begyndte for syv år siden.

Iamae var kitesurf-instruktør, og Lasse var på ferie for at surfe.

Han var meget genert. Indtil den fest, hvor de endte med at danse tæt.

»Og så begyndte vores vilde rejseliv,« siger han om det syv år lange langdistanceforhold, de flere gange har forsøgt at afslutte.

Kærligheden til hver sit land har gjort deres forhold svært, men har aldrig overvundet kærligheden til hinanden. Og sidste vinter blev de forlovet.

Men få måneder senere blev Lasse pludselig indlagt. Ad flere omgange røg han ind og ud af hospitalet med voldsomme smerter – først i foden og siden i knæ, ryg, kraveben og brystben.

Efter flere MR-skanninger lød diagnosen, at Lasse har rygsøjlegigt. Lægerne gjorde det klart, at de var nødt til at give ham kemoterapi – straks.

»Kemoterapi,« gentager Lasse og holder en lille pause for at samle sig: »Den skal man altså lige sluge.«

Straks fløj Iamae til Danmark og blev hos ham nogle uger, før hun igen rejste hjem til sine studier.

6. juni kom hun igen til Danmark. Under en mellemlanding i Paris tjekkede myndighederne hendes pas og hjemrejsebillet, før hun fik adgang til Schengen.

Hun havde billet hjem 90 dage senere – præcis det antal dage, hun måtte være i Danmark.

Det har ikke været nemt for Iamae at sige farvel til sine venner, familie og studium i Brasillien – sit land, som hun elsker. Men på grund af Lasses sygdom var hun nødt til det, hvis de skulle leve sammen.
Det har ikke været nemt for Iamae at sige farvel til sine venner, familie og studium i Brasillien – sit land, som hun elsker. Men på grund af Lasses sygdom var hun nødt til det, hvis de skulle leve sammen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Kun to ud af tre reagerer positivt på den kemobehandling, som Lasse fik. Så jeg tænkte ikke på meget andet end Lasses sygdom på det tidspunkt,« siger hun.

Medicinen virkede, og Lasse fik efterhånden en tålelig hverdag og kunne begynde at arbejde igen.

Heldigt. For hvis Lasse mistede sit job, måtte Iamae ifølge loven ikke bo hos ham i Danmark.

Modsat kunne de heller ikke flytte til hendes hjemland, da Lasse var og stadig er afhængig af den ugentlige kemoterapi her i Danmark.

Hun måtte ikke arbejde i Danmark, før hun havde fået et cpr-nummer, så parret betalte selv for Iamaes danskundervisning, og hun var frivillig besøgsven for Røde Kors.

I starten af august blev de gift og tog på bryllupsrejse i tre dage i Klitmøller.

Mindre end en uge efter brylluppet afleverede de papirerne hos Udlændingestyrelsen, hvor de fik at vide, at 'alt ser fint ud', og at behandlingstiden var på cirka 10 måneder.

Men allerede efter seks en halv uge fik de svar fra Udlændingestyrelsen. Ansøgningen var afvist.

Parret blev gift i starten af august.
Parret blev gift i starten af august.
Vis mere

Begrundelsen var, at Iamae i løbet af seks måneder havde opholdt sig 105 dage i Danmark. Ifølge loven måtte hun kun være her i maks. 90 dage sammenlagt. Og ikke – som parret regnede med – 90 ad gangen.

De 15 dage afgjorde sagen. Iamae opholdt sig ulovligt i landet og kunne derfor ikke søge om familiesammenføring.

I afslaget stod der, at hun kunne tage hjem til Brasilien og derfra søge familiesammenføring. Men der stod også, at hun kunne klage over afgørelsen til Udlændingenævnet.

De har sendt en klage, vedlagt Lasses sygejournal som dokumentation for, hvorfor Iamae rejste til Danmark i første omgang. De havde håbet, at hun kunne få lov at blive, mens klagen behandles. Men det fik de afslag på i sidste uge.

Iamae bestilte straks onsdagens flybillet hjem.

Inden hun rejste, ville hun dog gerne være helt sikker på, hvad hun skulle gøre for på sigt at få lov at bo sammen med sin mand.

Derfor mødte parret fredag morgen klokken ni op hos Udlændingenævnet med ét spørgsmål: Skal de lade klagesagen køre, eller skal Iamae søge familiesammenføring på ny, når hun kommer hjem til Brasilien?

Sagsbehandleren bad om at få Iamaes pas og hjemrejsebillet.

I en halv time ventede Iamae og Lasse i et rum med tonede ruder.

Iamae spurgte Lasse, om hun kunne gå på toilet. »Ja, selvfølgelig,« lød svaret.

På vejen mødte hun sagsbehandleren og to politibetjente, der bad hende tage sine ting og følge med.

Iamae blev anholdt for ulovligt ophold i Danmark.

Hun blev grædende ført gennem kontoret, hvor alle kiggede på hende. Skubbet ind i politibilen, der satte kurs mod Amager Politistation.

Hun nåede at skrive til sine venner fra sprogskolen, at hun ikke kom til den farvelfrokost, de havde planlagt for hende samme dag.

På stationen blev hun bedt om at aflevere sine ting. Håndtasken blev tømt i gennemsigtige plastikposer. Hun fik taget fingeraftryk og de karakteristiske 'forbryderfotos'.

»Jeg ventede bare på, at de bad mig tage alt mit tøj af, som man ser det på film,« siger hun.

Men hun fik lov at beholde sit eget tøj på og blev ført ind i cellen.

De næste mange timer mistede hun total tidsfornemmelsen, for hendes armbåndsur var også taget. Betjentene forsøgte at finde en portugisisk tolk, selvom hun sagde, det ikke var nødvendigt.

Endelig blev hun afhørt med en engelsk tolk. Efter fem timer i cellen blev hun løsladt, mod at de beholdt hendes pas. Hun fik besked på at møde på politistationen på dagen for sin afrejse.

Endnu var det uvist, om hun ville få to års indrejseforbud i Schengen.

Det har ikke været omkostningsfrit for Iamae at flytte sit liv til Danmark. »Vi joker med, at det er Lasse, der får kemoterapi, men mig, der taber håret,« siger hun og fjerner en tot hår, som afslører en skaldet plet i hendes hovedbund forårsaget af stress.
Det har ikke været omkostningsfrit for Iamae at flytte sit liv til Danmark. »Vi joker med, at det er Lasse, der får kemoterapi, men mig, der taber håret,« siger hun og fjerner en tot hår, som afslører en skaldet plet i hendes hovedbund forårsaget af stress. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Hjemme hos Lasse havde hun ondt i hovedet, kastede op og var bange for at besvime.

»Jeg kunne ikke sove. Jeg kan stadig ikke sove,« siger hun.

Hun frygter at mødes med politiet onsdag i lufthavnen, selvom hun endte med ikke at få to års indrejseforbud i Schengen.

»Jeg håber ikke, at de skal føre mig igennem hele lufthavnen i uniformer. Jeg er i forvejen blevet ydmyget,« siger hun.

Var det ikke for Lasse, havde hun lige nu på ingen måde lyst til at vende tilbage til Danmark.

»Jeg føler ikke, jeg har gjort noget ulovligt. Jeg ved godt, at man skal følge reglerne. Men det er bare rigtig svært, fordi de er så svære at gennemskue,« siger hun

Lige nu er parret alt for chokeret til at have en plan for, hvad de stiller op.

»Vi er slået helt tilbage. Og vi fik jo ikke engang svar på vores spørgsmål fredag morgen,« siger Lasse.