Hun blev lovet en social og velfungerende værtsfamilie tæt på shopping, teater og turistattraktioner.
I stedet blev 15-årige Amina Toft placeret i en lille flække hos en enlig 59-årig kvinde, hvis adfærd dag for dag blev mere bekymrende.
Kvinden kæmpede med alvorlige psykiske problemer og gik konstant rundt med en pistol i bæltet.
Kvindens familie - herunder hendes egne børn - havde år forinden slået hånden af hende, og det virkede, som om den 59-årige kvinde brugte Amina som bolværk mod ensomhed og depression.
»Det lignede slet ikke, at hun havde overskud til at have en udvekslingsstudent boende,« fortæller Amina Toft et år efter, hun tog afsted.
Aminas historie er endnu en fortælling i B.T.s serie om danske unge, der håbefuldt tager på udveksling til især USA og oplever alvorlige problemer med de familier, de bliver indlogeret hos.
Som det var tilfældet med 16-årige Mille Sørensen, der under sit udvekslingsophold i USA blev seksuelt krænket af sin værtsfar, oplevede Amina Toft ligeledes, hvordan garantier - givet op til afrejse - gang på gang blev brudt, efter hun var taget afsted.
Før afgang - og inden beløbet på i alt 95.000 kr. var betalt til firmaet AFS Interkultur - var Amina og hendes familie blevet garanteret en velfungerende familie i en mellemstor amerikansk by.
I stedet blev Amina bosat i en lille by med 2.000 indbyggere hos den enlige kvinde Sherrie.
»Sherrie tog på arbejde kl. seks om morgenen og kom først tilbage om aftenen mellem 18-20, så jeg var stort set alene hele tiden,« fortæller den i dag 17-årige teenager.
Øl og fast food
Når Sherrie kom hjem fra arbejde, var hun drænet for energi. Hun drak dagligt øl, lavede sjældent mad, men serverede i stedet fast food, som hun havde købt på vej hjem fra job.
»Hun var stresset og magtede ikke andet end at ligge på sofaen. Vi lavede aldrig andet end at være hjemme,« siger Amina, der af AFS var blevet fortalt, at Sherrie var et udendørsmenneske med hang til en aktiv livsstil.
Fik udslæt og tabte sig
Amina havde ondt af Sherrie og ville gerne være der for hende, men som tiden gik, begyndte Sherries depressive adfærd at påvirke den blot 15-årige pige.
I en sådan grad at den ellers altid livsglade teenager begyndte at vise tydelige tegn på stress. Hun sov ikke om natten. Hun tabte sig. Fik udslæt.
En dag, hvor hun talte med sin mor over Facetime, brød hun sammen. Hun havde fået nok.
Aminas mor, Stine Toft, kontaktede AFS, og de fik sat et møde op.
Og det var her, det langsomt begyndte at gå op for familien, at alt ikke var, som det skulle være.
»Dér gik det op for os, at AFS, som vi havde betalt mange penge til, og som vi stolede på var på vores side, på ingen måde var det,« lyder det fra Stine Toft.
Glødende raserianfald
Mødet, som var mellem Sherrie, Amina og en repræsentant fra AFS, blev holdt på en restaurant i en anden by. Her skulle de snakke om, hvordan Amina ikke kunne blive boende hos Sherrie.
Men i stedet for at være mægler og føre Aminas sag og synspunkter, rettede AFS-repræsentanten sig pludselig mod Amina og bad hende konfrontere Sherrie med de ting, hun var utilfreds med.
En for en 15-årig pige ubehagelig situation, som kort efter eksploderede.
Sherrie blev rasende. Hun råbte og skreg og beskyldte pludselig Amina for at sprede løgne om hende.
»Hun blev ved med at sige, at jeg havde sagt til skoleinspektøren, at hun havde banket mig. Jeg havde aldrig set hende sådan der. Det var, som om det var en anden person. Hendes øjne var fyldt med raseri,« husker Amina.
AFS-repræsentanten forholdte sig passivt. Sagde ingenting, husker Amina.
Efter Sherries raserianfald konstaterede repræsentanten blot, at det havde været en god snak, og at Amina nu skulle køre med Sherrie hjem for at pakke sine ting, så hun kunne overnatte hos hende.
En 45 minutter lang køretur med Sherrie, der lige havde vist en helt ny side af sig selv. Og desuden havde en pistol i bæltet.
»Jeg var virkelig bange, da vi kørte af de mørke motorveje, hvor der ikke var andre end os. Jeg frygtede virkelig, hvad hun kunne finde på,« fortæller Amina.
»Stoler ikke på de unge«
Efter et par dage kom Amina over til en veninde, hvor AFS-repræsentanten kom ud for at interviewe hende om forløbet hos Sherrie.
Amina fortalte, at hun var bange for at være der - især fordi Sherrie konstant var bevæbnet.
Repræsentanten skrev Aminas ord ned, men i referatet, der blev sendt til AFS i Danmark, skrev hun det stikmodsatte; nemlig at Amina på intet tidspunkt havde været bange, og at AFS i USA passede godt på hende.
En vurdering den danske afdeling af AFS lagde til grund for deres syn på situationen, vurderer Amina og hendes mor i dag.
Ifølge Lise Lotte Almenningen, der er skandinavisk repræsentant for CSFES – en sikkerhedskomité for udvekslingsstuderende – er det almindeligt, at de danske organisationer i konfliktsituationer snarere tror på samarbejdspartneren eller organisationen i det pågældende land end på udvekslingseleven.
»De stoler mere på den lokale repræsentant, end de tror på eleven,« siger hun til B.T.
Blev bedt om at 'sælge sig selv'
Efter brevet til den danske AFS-afdeling forsøgte repræsentanterne i USA at finde et nyt hjem til Amina.
Det havde de svært ved, og på en markedsdag, hvor Amina var sammen med nogle andre studenter fra AFS, blev hun af en højtstående AFS-mand bedt om aktivt at gå ud at finde en familie selv.
»De ville have, jeg skulle gå ud og tale med folk og se, om der var en familie, der ville have mig. Som om jeg skulle sælge mig selv.«
Det gjorde Amina ikke, og kort efter blev hun placeret hos en endnu ældre, enlig dame. Uden at familien hjemme i Danmark fik nys om det.
»Jeg kunne se, hvor presset Amina var, og til sidst mistede hun også al tillid til AFS. Hun sagde til os, at hun ville hjem, fordi hun var utryg, nervøs og havde fået søvnproblemer. Jeg informerede herefter AFS om, at vi ville have hende hjem, fordi de på ingen måde havde levet op til det, de havde lovet os,« siger Aminas mor.
Afskrive rettigheder for at komme hjem
At få datteren hjem skulle vise sig at være sværere end som så.
Op til hjemrejsedagen forsøgte AFS at få Amina ind i en ny familie, ligesom de i sidste ende med advokatskriverier forsøgte at holde på Amina, indtil familien fraskrev sig alle juridiske muligheder for erstatning.
»Heldigvis havde vi ressourcerne til ikke at gå med på den leg, og vi fik vores egne advokater på sagen,« siger Aminas mor.
Aminas familie har nu stævnet AFS og søgt om erstatning for det fulde beløb minus et depositum på 12.000 kr. Retssagen afgøres i november.
AFS har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar til B.T. siger AFS' generalsekretær, Ulrik Wehner:
»Når det drejer sig om en sag, hvor der foreligger en stævning, har vi ingen kommentarer. Af hensyn til deltageren vil vi ikke udtale os, før sagen er afklaret juridisk.«
