Under grundlovsforhøret af en 15-årig dreng, der er anklaget for at have stukket sin mor ihjel, kom det frem, at drengen har flere diagnoser. Han er infantil autist og har ADD.
Men hvad betyder det?
»Infantil autisme betyder alene, at man opdagede diagnosen, inden barnet blev tre år. De kan sagtens have helt almindelig IQ og et sprog,« siger formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, til B.T.
Dog, forklarer hun, har omkring 30 pct. af alle autister en grad af retardering, mens hele 50 pct. har ADHD.
Disse to diagnoser har dog ikke noget med selve autismen at gøre, men er andre handikap.
ADD, som den 15-årige dreng er diagnosticeret med, er en form for ADHD, bare uden det hyperaktive aspekt.
I den konkrete sag ser Heidi Thamestrup flere tegn på, at drengen, som beskrevet i retten, er autist.
Hun kender ikke noget til sagen ud over det, hun har læst i medierne.
B.T. har blandt andet transskriberet grundlovsforhøret, hvor drengen forklarer, at han ønskede, moren skulle dø, og at det var derfor, han stak hende.
»Andre ville svare, at de var i affekt, og at de ikke anede, hvad de foretog sig, men en dreng med autisme svarer helt konkret, at han ønskede, at hun skulle dø – for han var sikkert så rasende på det tidspunkt og så meget i affekt, at det var det eneste, han ønskede,« forklarer Heidi Thamestrup og fortsætter:
»Vi andre ville sikkert tænke det samme, men vi ville fortælle en tolkning – ikke den konkrete tanke.«
Autister kan ikke sætte sanseindtryk sammen. Det betyder, at de oplever verden i tusindvis af enkeltstående detaljer frem for en samlet enhed.
Det gør det rigtig svært for dem at regne konsekvensen af deres handlinger ud.
»Netop det er jo grunden til, at man altid skal nedtrappe og sørge for ikke at presse autister ud over deres grænser,« siger Heidi Thamestrup.
Hun forklarer, at autister meget sjældent er udadreagerende – nærmere tværtimod.
»De skader oftere hellere sig selv end andre og lukker sig inde i sig selv. Det var derfor, man i gamle dage talte om børn i 'glasklokker',« siger hun.
