Frogner-kvinden sidder atter i vidneskranken for at færdigforklare sig om sit forhold med Marius Borg Høiby.

Men kort efter, sagen er gået i gang torsdag morgen, kommer der en vild beskyldning mod Marius Borg Høibys kongelige familie.

Marius Borg Høiby er søn af Morten Borg og kronprinsesse Mette-Marit, som fandt sammen med kronprins Haakon, da 'lille-Marius' var fire år. Siden har det norske kronprinspar fået prinsesse Ingrid-Alexandra og prins Sverre Magnus sammen.
Marius Borg Høiby er søn af Morten Borg og kronprinsesse Mette-Marit, som fandt sammen med kronprins Haakon, da 'lille-Marius' var fire år. Siden har det norske kronprinspar fået prinsesse Ingrid-Alexandra og prins Sverre Magnus sammen. Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Frogner-kvinden og Marius Borg Høiby dannede par ad flere omgange mellem 2023 og 2025, hvor de boede sammen størstedelen af tiden, herunder også på den kongelige residens Skaugum.

Men i dag sidder Frogner-kvinden i vidneskranken og forklarer sig, mens Marius Borg Høiby står tiltalt for at have været voldelig og seksuelt krænkende overfor hende gennem deres forhold.

Derudover er han tiltalt for at have brudt det polititilhold, han fik mod ekskæresten, samt for at have udvist hensynsløs adfærd overfor hende.

Marius Borg Høiby erkender helt eller delvist alle Frogner-kvindens anklager mod sig, udover tiltalen om seksuel krænkelse ved at have filmet og fotograferet hende uden hendes vidende.

Men torsdag morgen kommer Frogner-kvinden med en påstand om Marius Borg Høibys kongelige familie, som han selv tidligere afbrød retten for at afvise.

Frogner-kvinden fortæller nemlig om en af de mange gange, hvor hun slog op med Marius Borg Høiby og smed ham ud af deres hjem.

»Så går han ud, og jeg går efter ham. Når vi kommer ud, så siger han, at hele hans liv er ødelagt, at hans mor ikke bryder sig om ham, at hans far kun ringer, når han er fuld, og at hans søskende ikke taler med ham, og at han ikke har noget at leve for,« forklarer Frogner-kvinden.

Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit, som fik ham med den dømte finansmand Morten Borg inden hendes ægteskab med kronprins Haakon.

Morten Borg er far til Marius Borg Høiby, og han skulle angiveligt stadig have et fint forhold til sønnen og hans kongelige bonusfamilie. Her ses far og søn til det norske kronprinsepars bryllup.
Morten Borg er far til Marius Borg Høiby, og han skulle angiveligt stadig have et fint forhold til sønnen og hans kongelige bonusfamilie. Her ses far og søn til det norske kronprinsepars bryllup. Foto: SplashNews.com

Marius Borg Høiby har fået de to halvsøskende prinsesse Ingrid-Alexandra og prins Sverre Magnus på sin mors side, samt en halvlillebror på sin fars side.

Marius Borg Høiby har dog tidligere selv langet kraftigt ud efter en anden ekskæreste i sagen, Nora Haukland, da hun påstod, at hun blev i forholdet, fordi hun følte et ansvar for passe på Marius Borg Høiby.

Samtidig sagde hun, at hans mor, kronprinsesse Mette-Marit, og kronprins Haakon havde affejet hendes idé om at få Marius Borg Høiby på afvænning.

»Mor og Haakon har ikke gjort andet end at være verdens sødeste – både over for Nora og mig – og de har hjulpet mig på alle mulige måder,« rasede Marius Borg Høiby tidligere i retssagen.

Hans halvsøster prinsesse Ingrid Alexandra har også selv været ude og tale til forsvar for ham – til stor kritik. Læs mere om det HER.

B.T. følger sagen i samarbejde med vores norske søstermedie Nettavisen, der er til stede i retten.