Midt i en mediestorm tyede prinsesse Ingrid Alexandra torsdag til tasterne, hvor hun i et opslag på en lukket Instagram-profil tog stærkt afstand fra medierne. 

 Men det opsigtsvækkende opslag fra prinsessen møder nu kritik. 

Det skriver VG

For ifølge den norske kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen er timingen for opslaget 'uheldig'. 

»Det er uheldigt at poste dette på Instagram nu. Samtidig skal man forstå, at prinsessen, set fra et menneskeligt perspektiv, har brug for at lufte sine frustration både som lillesøster og datter,« siger han til VG og fortsætter. 

»Har kommunikationspersonalet på slottet nok at arbejde med, siden de ikke vil svare på dette nu? Vi har ikke hørt fra hoffet siden lørdag. De arbejder nok ihærdigt for at få kontrol på situationen. Så det er uheldigt, at prinsessen laver sådan et opslag af denne type nu,« lyder det videre. 

Dog peger Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen på, at prinsessen muligvis kan reagere på sager, fordi hun læser med i den udenlandske presse. 

Ingrid Alexandras opslag falder formentligt i kølvandet på den massive opmærksomhed, der det seneste stykket tid har været omkring det norske kongehus. 

»Jeg gad godt vide, om prinsessen kan have god kontrol over sine følgere på sin Instagram-profil, når det er lækket til medierne,« lyder det fra Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen. 

Senest kom hendes mor, kronprinsesse Mette-Marit, i enormt modvind, efter hun optrådte flere hundrede gange i de nyligt offentliggjorte Epstein-filer, hvor det blev afsløret, at hun havde en lidt opsigtsvækkende relation til den afdøde rigmand. 

Ingrid Alexandra er halvlillesøster til den skandaleramte 'halvprins' Marius Borg Høiby. De er begge børn af kronprinsesse Mette-Marit.
Ingrid Alexandra er halvlillesøster til den skandaleramte 'halvprins' Marius Borg Høiby. De er begge børn af kronprinsesse Mette-Marit. Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Torsdag kunne det norske medie NRK så afsløre det længere skriv fra Ingrid Alexandra, hvor hun blandt andet spurgte; 'hvornår er det nok?

Torsdag kunne norske NRK afsløre et længere skriv fra den norske prinsesse Ingrid Alexandra, hvor hun i et længere opslag på sin private Instagram-profil kom med en opsang til pressen, hvor hun blandt andet skrev: 'nu er det nok'. 

Ifølge NRK vides det dog ikke, om prinsessen i sit skriv henviser til specifikke beskyldninger, da det ikke fremgår tydeligt af opslaget.

Prinsessens opsang blev delt med hendes omkring 800 følgere på en privat Instagram-konto.

Det norske kongehus har ikke ønsket at kommentere på prinsessens Instagram-opslag.