Det er tilsyneladende sæson for kongelige familieportrætter. I begyndelsen af januar udsendte det britiske kongehus et nyt familieportræt, for nylig var det den svenske kronprinsessefamilies tur – og nu er turen kommet til det spanske kongehus.

Det spanske kongepar har udsendt en række nye officielle billeder – herunder et meget sjældent portræt.

Kong Felipe VI - der i øvrigt er fætter til den danske kronprins' fætter, græske ekskronprins Pavlos – og hans kone, dronning Letizia, har nemlig udsendt et officielt familieportræt, hvor de står sammen med deres døtre.

Ifølge Billed-Bladet skal billedet erstatte nogle 10 år gamle portrætter og er dermed det første af sin slags i 10 år.

Et af de nye billeder af det spanske kongepar.
Et af de nye billeder af det spanske kongepar. Foto: Estela de Castro HANDOUT
Vis mere

Foruden billedet af kongen, dronningen og deres to smukke døtre, den 14-årige tronarving prinsesse Leonor, og 12-årige prinsesse Sofia, er der taget en række billeder af både kongeparret alene samt portrætter af de enkelte medlemmer af kongefamilien.

Det er den spanske fotograf Estela de Castro, der har taget billederne.

Opgaven kom i stand, efter at kongefamilien selv havde henvendt sig til hende, efter at de havde set hendes billeder:

»Det var alt sammen meget let. De er vant til at posere. De var afslappede og samarbejdede på alle tidspunkter,« fortæller de Castro til den spanske avis EL PAÍS.

Den spanske kongefamilie med kronprinsesse Leonor ved siden af sin far, kong Felipe VI,mens dronning Letizia står ved siden af datteren prinsesse Sofia.
Den spanske kongefamilie med kronprinsesse Leonor ved siden af sin far, kong Felipe VI,mens dronning Letizia står ved siden af datteren prinsesse Sofia. Foto: Estela de Castro HANDOUT
Vis mere

Fotografen har blandt andet taget nogle portrætbilleder i sort-hvid af familien.

Dem fik hun inspiration til fra sin egen familie. Hun syntes, at de to prinsesser skulle have et billede sammen som det, hun hvert år laver til sine nevøer.

»De satte ikke nogen betingelser for mig. De bad mig om at gøre mit job, som jeg vurderede bedst,« fortalte hun.

Kong Felipe overtog tronen som Spaniens konge den 19. juni 2014 efter sin far, kong Juan Carlos, der abdicerede. Samtidig fik Felipes kone, kronprinsesse Letizia, titel af dronning.

De to spanske prinsesser.
De to spanske prinsesser. Foto: Estela de Castro HANDOUT
Vis mere

Historien om Felipe og Letizia er næsten et eventyr værdigt.

Hun var en fraskilt, men meget kendt nyhedsvært, da de tilfældigt mødtes i 2002, da hun skulle dække en historie om et synkende olieskib i Asturien i det nordlige Spanien.

Felipe, der dengang var kronprins, var også taget til stedet for at yde befolkningen moralsk opbakning, og amorinerne begyndte hurtigt at flyve i luften, har newsweek tidligere beskrevet.

Parret blev kærester, og efter kun et halvt år blev deres forlovelse annonceret – til den spanske befolknings store overraskelse.

Dronning Letizia ser fantastisk ud i denne kjole lavet specielt til hende af Carolina Herrera. Kjolen blev brugt første gang, da hun i oktober overværede kroningen af den japanske kejser. På hovedet bærer hun en krone ved navn 'Tiara de las Flores de Lis', som har været i den spanske kongefamilie siden 1906.
Dronning Letizia ser fantastisk ud i denne kjole lavet specielt til hende af Carolina Herrera. Kjolen blev brugt første gang, da hun i oktober overværede kroningen af den japanske kejser. På hovedet bærer hun en krone ved navn 'Tiara de las Flores de Lis', som har været i den spanske kongefamilie siden 1906. Foto: Estela de Castro HANDOUT
Vis mere

Og resten er historie, som man siger, for Letizia har indtaget spaniernes hjerter – både som kronprinsesse og dronning.

Historien har også en lille dansk krølle på halen, da kong Felipe har danske forbindelser.

Eksdronning Sofia, der er mor til kong Felipe, er nemlig søster til den græske ekskong Konstantin.

Dermed er dronning Anne-Maries børn fætre og kusiner til den spanske konge – ligesom de i øvrigt også er fætre og kusiner til kronprins Frederik og prins Joachim.

Dronning Letizia og kong Felipe af Spanien.
Dronning Letizia og kong Felipe af Spanien. Foto: Estela de Castro HANDOUT
Vis mere

Den spanske kongefamilie sammen med kong Felipes mor, den tidligere dronning Sofia.
Den spanske kongefamilie sammen med kong Felipes mor, den tidligere dronning Sofia. Foto: Jose Luis Cereijido
Vis mere