Bølgerne er gået højt i især de norske medier, hvor weekendens bryllup mellem prinsesse Märtha Louise og den selvudnævnte shaman- Durek Verrett – har skabt stor røre.

Nu blander en svensk redaktør sig i debatten. Og hans dom er hård.

»Det er ikke et kongelig bryllup. Det er uværdigt, det som er sket i weekenden.«

Sådan lød det i en debat på norske NRK tirsdag aften fra Johan Lindwall, der er chefredaktør på Svensk Damtidning, der som mange andre medier weekenden igennem har dækket det noget særprægede kongelige bryllup tæt.

Der blev holdt hvide lagener op, så den almene presse ikke kunne tage billeder af brudeparret før vielsen.
Der blev holdt hvide lagener op, så den almene presse ikke kunne tage billeder af brudeparret før vielsen. Cornelius Poppe/EPA/Ritzau Scanpix

Johan Lindwall mener ikke, at man nogensinde ville have set noget lignende i Sverige.

»Vores konge havde aldrig tilladt dette. Aldrig,« lød det klart fra Lindwall.

Brylluppet mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett har vakt postyr, da det skilte sig ud på flere måder.

Dels havde parret op til fået en del kritik – herunder især Durek Verrett – for at være for kontroversiel og i strid med de norske sundhedsmyndigheder, når Verrett flere gange har påstået, at han kan kurere Corona og kræft ved hjælp af amuletter og tanker.

Brudeparret kom dog ud til enkelte billede foran resten af pressen.
Brudeparret kom dog ud til enkelte billede foran resten af pressen. Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix

Dertil kommer, at prinsessen og shamanen op til brylluppet havde solgt rettighederne til selve brylluppet til de udenlandske medier Hello Magazine og Netflix, hvilket blandt andet førte til, at der blev opstillet folk, der holdt hvide lagener, foran den resterende presse, så de ikke kunne få billeder af bruden og brudgommen lige før og under vielsen.

Flere norske redaktører udtrykte deres utilfredshed med brylluppet i NRK-programmet.

»Når du opsøger offentligheden, så har du taget et valg, om, at du ikke kan fravælge opmærksomheden, når det passer dig,« lød det Trine Eilertsen, der er chefredaktør på Aftenposten.

Det norske Se og Hørs chefredaktør, Ulf André Andersen, var bestemt heller ikke begejstret. Han sammenlignede brylluppet med et realityshow, hvor den almindelige presse var statister.

Den almene presse måtte nøjes med at kigge på afstand - mens de udvalgte medier kunne være med helt inde i teltet.
Den almene presse måtte nøjes med at kigge på afstand - mens de udvalgte medier kunne være med helt inde i teltet. Heiko Junge/Reuters/Ritzau Scanpix

Historiker og Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen siger til B.T., at han godt forstår, at brylluppet har bragt sindene i kog:

»Der er jo ikke nogen præcise regler for det, men en af pointerne ved at have et kongehus i dag er, at offentligheden skal have indblik i, hvad der foregår. Og det kan man jo ikke, hvis det er hemmeligt, hvad de kongelige foretager sig – og hvis man ikke må se, når de er med til nogen begivenheder,« siger han og tilføjer:

»Kongehuset mister lidt sin værdi, hvis det bliver alt for hemmeligt, hvad der foregår.«

Tror du, man kunne forestille sig noget lignende herhjemme, hvor medierne ikke kunne være med til et kongeligt bryllup?

»Det, tror jeg, ville vække et ramaskrig – ligesom det har gjort i Norge. For det er noget af den uformelle kontrakt mellem befolkningen og kongehuset – at vi skal have lov at se de kongelige, at vi skal have lov at være med i et eller andet omfang, når der er familiefester,« siger han.

Simon Valvik, der var presse- og kommunikationsansvarlig ved prinsessen og shamanens bryllup afviste i debatten, at brudeparret selv blandt andet iscenesatte situationer, som Ulf André Andersen ellers havde antydet. 

Vil du høre flere kongelige nyheder, så lyt til 'Kongehuset bag kulissen', hvor du blandt andet kan høre, hvorfor multikunstner Jim Lyngvild var så overrasket over dronning Mary, da hun var på sommertogt - og hvordan det gik, da Lyngvild var til frokost med Kongeparret.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.