Privat pool og egen ridebane: Kongefamilien – og deres heste – er vendt hjem til Fredensborg
Kong Frederik og dronning Mary er officielt rykket til deres fornemme sommerresidens ved Fredensborg Slot – hvor dronningen på forhånd har fået fragtet sine heste med. Læs alt om det kongelige, private paradis her.
Kong Frederik og dronning Mary blev mandag 4. maj officielt budt velkommen til Fredensborg Slot med sang og flag. Her ved slottet i Kancellihuset skal Kongefamilien nu residere for sommeren. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mandag rykkede kong Frederik og dronning Mary officielt til Fredensborg Slot til sang, flag og jubel.
Her på den fornemme residens skal traditionen holdes i hævd, så kongefamilien nu igen vil være at finde i deres nordsjællandske paradis over sommeren – hvor de kan nyde godt af ikke mindst en overdækket pool og en privat ridebane.
Kong Frederik og dronning Mary blev mandag 4. maj officielt budt velkommen til Fredensborg Slot med sang og flag. Her ved slottet i Kancellihuset skal Kongefamilien nu residere for sommeren. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kongefamilien bor i Kancellihuset, som er slotsfløjen forrest i billedet, mens dronning Margrethe har residens på hovedslottet med det grønne tag på Fredensborg Slot. Foto: Carsten Ingemann
Ifølge Billed-Bladet blev der da også allerede gjort klar til kongefamiliens residensforelæggelse i weekenden forinden.
Her var der nemlig »stor aktivitet« ved Kancellihuset, hvor ikke mindst dronning Marys heste blev flyttet til sommerresidensen.
Få uger forinden blev lågerne til den private ridebane således også frisket op med rød maling, lyder det.
Kongefamilien skal bo i slottets østlige fløj i Kancellihuset, som de gennem årene har sat deres personlige præg på.
Den nyetablerede ridebane ved Fredensborg Slot. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset
Kong Frederik og dronning Mary hilste pænt på de mange fremmødte, da der mandag 4. maj 2026 var officiel residensforelæggelse på Fredensborg Slot. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Barokke arkitekter og private renoveringer Den barokke, arkitekttegnede bygning Kancellihuset består af to sale med kuplet loft.
Hver sal har fire lejligheder tilknyttet, der er fyldt med smukke detaljer som stuklofter og dekorative facadesøjler og dørbeslag.
I nyere tid var Kancellihuset bolig for kong Frederiks mormor, dronning Ingrid, der boede der frem til sin død i 2000.
Kong Frederik og dronning Mary fik så stillet Kancellihuset til rådighed af dronning Margrethe, da de som kronprinspar blev gift i 2004.
Daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i Kancellihuset med daværende prins Christian og prinsesse Isabella tilbage i 2007. Foto: Steen Brogaard / colourpress.com
I slutningen af november 2003 blev Kancellihuset gennemrenoveret og klar til, at Kongeparret kunne rykke ind de næste seks år, mens deres palæ på Amalienborg i stedet blev gennemrenoveret. Foto: Linda Kastrup
I de seks følgende år havde kong Frederik og dronning Mary så primær residens i Kancellihuset, hvorfor både kronprins Christian og prinsesse Isabella er blevet født, mens Fredensborg var familiens hjem.
For i 2010 stod Kongeparrets palæ på Amalienborg endelig færdigt efter en større renovering, så det i dag fortsat er Kongefamiliens primære residens.
Privat og vild have Men resten af sommeren skal det altså fra nu være Kancellihuset i det nordsjællandske, som kong Frederik og familien kalder deres hjem.
Når Kongefamilien rykker ind på Fredensborg Slot, rykker garderne med, som her ved et vagtskifte ved Kancellihuset i 2000. Foto: Jørgen Jessen
Fredensborg Slot er omsluttet af en stor slotspark, som altid er åben for offentligheden – og i juli kan man sågar komme ind og se den private have. Foto: Thomas Rahbek
Og her finder man altså en nyligt renoveret ridebane, som i 2020 blev klargjort til benyttelse igen efter en donation fra Mærsk-fonden.
Ikke mindst fik dronning Mary forrige år ombygget en gammel værkstedsbygning til et anneks, som Kongeparret blandt andet har brugt til møder og repræsentative formål.
Her fra annekset er der udsigt til den vilde del af Kongeparrets private have, som dronning Mary ligeledes stolt har fortalt om.
Her i det private grønne finder man også en overdækket swimmingpool, et sæt fodboldmål og et fornemt legehus, så der bør være rigeligt at bruge sommeren på for Kongeparrets fire børn.
ARKIV. Tidligere var den private pool ved Kancellihuset på Fredensborg Slot ikke overdækket.
Kong Frederik og dronning Mary gjorde mandag 4. maj 2026 officiel residensforelæggelse til Fredensborg Slot, hvor de i Kancellihuset nu skal residere for sommeren med familien. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Men faktisk, selvom Kongefamilien har en del af Fredensborg Slotshave for dem selv – kaldet Den Reserverede Have – så er der selv her lejlighedsvist åbent for offentligheden.
I juli måned kan alle således komme og se blandt andet det ellers private kongelige orangeri, hvor der produceres blomster til udsmykning af de kongelige slotte.
For trods den store luksus er Kancellihuset faktisk ganske beskedent og åbent i forhold til kongelige standarder.
»Derfor passer det rigtig godt til Kongeparret,« har en kongehusekspert tidligere forklaret til B.T. Læs mere om det HER.