Prinsessedatter skal være med i 'Vild med dans': 'Jeg har holdt det hemmeligt længe'
Den norske prinsesse Märtha Louises datter fortsætter karrieren som realitystjerne.

Den norske prinsesse Märtha Louises datter fortsætter karrieren som realitystjerne.

Sidste år var det 'Forræder'. Nu skal hun være med i 'Vild med dans'.
For den norske prinsesse Märtha Louises mellemste datter Leah Isadora Behn er netop blevet præsenteret som en del af den kommende sæsons nydansere.
Det afslører norsk TV 2, der sender programmet.
Her lyder det ikke mindst, at den 21-årige influencer Leah Isadora Behn har været ønsket som deltager, siden hun sidste år overraskede ved at være med i en gruppedans i 'Vild med dans' til støtte for sin deltagende veninde Tale Torjussen, der siden vandt programmet.
Men nu skal prinsessedatteren altså selv svinge hofterne igennem danseprogrammet, der er fortsat i Norge, men lukket herhjemme.
»Det var en proces, men jeg vidste med mig selv, at det er noget, man kun kommer til at opleve én gang. Så det bliver meget spændende! Det er dejligt, at folk endelig må få det at vide, for jeg har holdt det hemmeligt længe,« lyder det fra Leah Isadora Behn.

Hendes dansepartner bliver den professionelle danser Andreas Hiim.
Karrieren som realitystjerne startede prinsessedatteren dog allerede i 2022, hvor hun kom med i Viaplay-programmet 'Power Women Norge' som 17-årig.
Derudover han hun medvirket som skuespiller i rollen som sig selv i tv-serierne 'Kjendis AS' og 'Cammo'.
Til trods for, Leah Isadora Behn er en del af den norske kongefamilie, så har hun ikke titel af prinsesse, selvom hun er nummer seks i arvefølgen til den norske trone.
Hun er prinsesse Märtha Louise og den afdøde forfatter Ari Behns anden af tre døtre, samt barnebarn til kong Harald og dronning Sonja af Norge.
Tidligere på måneden dukkede Leah Isadora Behn faktisk op i København.
Dog endte fornøjelserne til den københavnske modeuge med at få prinsessedatteren indlagt. Læs mere om det HER.