Tidligere på sommeren kom det frem, at Leah Isadora Behn var i gang med at indspille en dokumentarserie.

Og nu afslører Viaplay i Norge, at det er deres serie 'Power Women Norge', som den norske prinsesse Märtha Louises 17-årige datter snart kan ses i.

Her skal Leah Isadora Behn og de fire andre deltagere dele ud af deres liv som »stærke, driftige foregangskvinder«, som programmet selv beskriver det.

Leah Isadora Behn er nemlig – udover at være datter af prinsesse Märtha Louise og den afdøde forfatter Ari Behn – en af Norges største skønhedsinfluencere.

Ud over Leah Isadora Behn i midten deltager også Isabelle Ringnes, Anita Krohn Traaseth, Ingeborg Heldal og Iman Meskini i Viaplay-realityserien 'Power Women Norge'.
Ud over Leah Isadora Behn i midten deltager også Isabelle Ringnes, Anita Krohn Traaseth, Ingeborg Heldal og Iman Meskini i Viaplay-realityserien 'Power Women Norge'.

Til trods for, hun er en del af den norske kongefamilie, så har hun dog ikke titel af prinsesse.

Hun er prinsesse Märtha Louise og Ari Behns anden af tre døtre, barnebarn til kong Harald og dronning Sonja af Norge og nummer seks i arvefølgen til den norske trone.

Udover Leah Isadora Behn deltager også iværksætter Isabelle Ringnes, erhvervsleder Anita Krohn Traaseth, redaktør Ingeborg Heldal og 'Skam'-skuespilleren Iman Meskini i serien.

Prinsesse Märtha Louise med sine tre døtre: Leah Isadora Behn, Emma Tallulah Behn og Maud Angelica Behn for tre år tilbage til en udstilling med deres afdøde far Ari Behns værker.
Prinsesse Märtha Louise med sine tre døtre: Leah Isadora Behn, Emma Tallulah Behn og Maud Angelica Behn for tre år tilbage til en udstilling med deres afdøde far Ari Behns værker. FREDRIK HAGEN