Prinsesse åbner op: På hemmeligt besøg i Danmark
Yngstedatteren af Monacos prinsesse og prinsen fra fyrstehuset Hannover har igen lagt vejen forbi sin »favoritby« København.

Yngstedatteren af Monacos prinsesse og prinsen fra fyrstehuset Hannover har igen lagt vejen forbi sin »favoritby« København.

Prinsesse Alexandra af Hannover har før kaldt København for sin »favoritby«.
Nu har den 27-årige tyske prinsesse igen været at finde i den danske hovedstad, viser hun frem i et opslag på Instagram.
Ifølge Billed-Bladet er det en »overraskelse« at se den tyske prinsesse på »hemmeligt besøg« i Danmark igen.
Prinsesse Alexandra har nemlig delt en række billeder fra det private besøg i det danske med kæresten, basketballspilleren Ben Sylvester Strautmann.
Her viser yngstedatteren til Monacos prinsesse Caroline og prins Ernst August fra fyrstehuset Hannover ikke mindst frem, hvordan kæresteturen bød på god mad og cykel- og gåture rundt i det københavnske, foruden et smut forbi det berømte kunstmuseum Louisiana i Humlebæk.
Den 27-årige prinsesse var også på privat besøg i det danske for under et år siden.

Her kaldte hun København sin »favoritby at sidde på cafeer i«, mens hun heppede på kæresten, der løb halvmaraton.
Det er ikke mange måneder siden, at prinsesse Alexandra flyttede til Los Angeles sammen med kæresten Ben Sylvester Strautmann.
Parret har været sammen i et årti som kærester.
Derfor begyndte forlovelsesrygterne også at gå amok, da den 27-årige prinsesse Alexandra i forbindelse med sammenflytningen pludselig kunne ses med en ny ring på fingeren. Læs mere om det HER.