Der er spekuleret vidt og bredt i, hvorvidt prinsesse Alexandra af Hannover snart skal have en ring på fingeren.

Men selvom hendes kæreste, basketballspilleren Ben Sylvester Strautmann, ikke har været på knæ endnu, så har parret alligevel taget et stort skridt i den retning.

Prinsesse Alexandra flytter nu hjemmefra og sammen med kæresten.
Prinsesse Alexandra flytter nu hjemmefra og sammen med kæresten. IMAGO/Lionel Guericolas / Starface

Ifølge mediet Hola! er prinsessen således fløjet fra reden og bor nu i Los Angeles med sin tyske kæreste.

De to har været kærester i de seneste ti år, og tidligere i februar fik rygterne om et snarligt royalt bryllup nyt liv.

Flere medier – herunder både Hola! og Tatler – bemærkede således, at den 26-årige prinsesse for første gang havde kæresten med til en prominent, royal begivenhed, da de begge var til stede ved vinter-OL i Milano.

Og nu får spekulationerne altså fornyet liv, efter de to nu skal starte et nyt kapitel sammen i Los Angeles.

Prinsesse Alexandra er den yngste datter af Monacos prinsesse Caroline.