»Min farfar dedikerede sit liv på at tjene sit land, sin hustru, sin dronning og vores familie,« begynder prins William et Instagram-opslag, hvor han hylder sin farfar prins Philip, der fredag døde 99 år gammel.

»Jeg føler mig heldig. Ikke kun over at have haft hans eksempel til at guide mig, men at have ham langt ind i mit voksne liv. Både i de gode, men også i de svære tider. Jeg vil altid være taknemmelig for, at min kone havde så mange år til at lære min bedstefar at kende og for den venlighed, han altid viste hende,« fortsætter han.

Prins William takker sin farfar for alle de gode minder, hans sans for eventyr og hans til tider drilske humor.

»Min bedstefar var en ekstraordinær mand, der var en del af en ekstraordinær generation. Catherine og jeg vil fortsætte med at leve, som han ville have ønsket det og støtte dronningen i de kommende år. Jeg vil savne min bedstefar, men jeg ved, at han vil have, at vi fortsætter arbejdet,« slutter prins William.

Prins Philip i 2017 til en havefest ved Buckingham Palace. Kort efter trådte han tilbage fra sit royale embede.
Prins Philip i 2017 til en havefest ved Buckingham Palace. Kort efter trådte han tilbage fra sit royale embede. Foto: VICTORIA JONES
Vis mere

Det britiske kongehus oplyste fredag, at dronning Elizabeths mand var sovet ind på Windsor Castle, efter at han tilbage i marts havde været indlagt i en måned på grundt af hjerteproblemer.

Der er nu otte dages officiel landesorg i Storbritannien og begravelsen vil så finde sted lørdag, hvor der klokken 16 dansk tid vil være et minuts stilhed i hele landet.

Prins Harry  vil rejse hjem fra USA for at deltage sammen med resten af den royale familie.. Hans hustru Meghan Markle deltager ikke ,da hun er gravid og er blevet frarådet af sin læge til at rejse afsted.

På grund af den fortsatte coronasituation, vil der ikke blive afholdt et offentligt optog.

Prins William med dronning Elizabeth og prins Philip. på Buckingham Palace 10. juli 2015.
Prins William med dronning Elizabeth og prins Philip. på Buckingham Palace 10. juli 2015. Foto: Peter Nicholls
Vis mere

Ceremonien lørdag vil blive afholdt i St. George's Kapel.

Læs mere om begravelsen HER.

Se hele Instagram-opslaget herunder: