Prins William har nu reageret på nyheden om, at det Bonnie Tyler er død.

I et opslag på Instagram lyder det, at han og hustruen, prinsesse Kate, er »dybt bedrøvede« over, at den walisiske popdronning er gået bort.

»Et stolt, walisisk ikon, hvis ekstraordinære stemme og uforglemmelige musik har berørt millioner over hele verden og vil fortsætte med at gøre det i mange generationer fremover,« lyder det.

Det var torsdag, at meldingen kom om, at sangerinden bag eksempelvis storhittet 'Total Eclipse of the Heart' var død på et portugisisk hospital, efter at hun havde været indlagt i flere måneder.

Nyheden blev offentliggjort på Bonnie Tylers hjemmeside, og den gik derfor ned på grund af massive tilstrømning af brugere.

»Vores tanker er hos hendes mand, familie og hos alle, der kendte hende,« skriver prins William på Instagram.

Bonnie Tyler blev 75 år. Foto: John MacDougall/AFP/Ritzau Scanpix

Inden han slutter af med den walisiske sætning »Diolch am y gerddoriaeth«, som betyder:

»Tak for musikken.«

Også en lang række kendisser har på sociale medier udtrykt deres sorg over Bonnie Tylers bortgang.

Det gælder blandt andre musikerne Cliff Richards, Bryan Adams og Rod Stewart, skuespillerinden Catherine Zeta-Jones og den britiske premierminister, Keir Starmer.