Prins Harry var tilbage blandt britiske sportsfans med en øl i hånden og rugby på programmet.

Men gensynsglæden var langt fra gensidig.

Da den 42-årige prins dukkede op på storskærmen under kampen mellem Leicester Tigers og Gloucester Rugby fredag aften, lød der nemlig buhråb fra dele af publikum.

Det skriver flere internationale medier, herunder Daily Mail og France24.

»Nogle buhråb dér,« konstaterede sportskommentatoren Nick Mullins ifølge mediet, inden tv-billedet kort efter blev klippet væk fra prinsen.

Det var Harrys første offentlige solotur, siden han sammen med Meghan og børnene Archie og Lilibet vendte tilbage til Storbritannien i august.

Prinsen var mødt op på Welford Road for at se Leicester Tigers tage imod rivalerne fra Gloucester.

Og trods den kølige modtagelse så han ud til at leve sig godt ind i kampen.

Ifølge Daily Mail sad Harry sammen med en ven og med en øl i hånden, mens han undervejs jublede, slog i luften og gav highfives, da Leicester fik overtaget, som endte med at vinde kampen.

Harry har været rugbyfan hele livet, og kampen blev dermed et af de mere afslappede offentlige øjeblikke, siden familien igen slog sig ned i Storbritannien.

Men forholdet til resten af kongefamilien ser fortsat ud til at være køligt. Ifølge mediet ventes Harry og Meghan heller ikke at holde jul med kongefamilien på Sandringham, men i stedet rejse til Californien.

Det er da heller ikke første gang, at familien har brudt juletraditionen. Læs mere om det HER.